Onsdag, 13. December 2017

Støttekoncert for Hjælp Syge Børn med Shpylasti Kobzari i København og Vejle

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
En plakat for den velgørende koncert af Shpylasti Kobzari i Danmark. En plakat for den velgørende koncert af Shpylasti Kobzari i Danmark. Foto: Klub Ukraina, Danmark.

Velgørenhedsorganisationen Hjælp Syge Børn er kendt for at hjælpe alvorligt syge børn, der har brug for behandling i udlandet.

To velgørenhedskoncerter med Shpylasti Kobzari i København og Vejle er arrangeret af foreningen Hjælp Syge Børn i samarbejde med Klub Ukraina. Alle indsamlede indtægter under arrangementerne den 16. og 17. december går til foreningens arbejde til fordel for børn, der ikke kan modtage den nødvendige medicinske og kirurgiske behandling i deres hjemlande. Hjælp Syge Børn har gennem de seneste år hjulpet over 20 konkrete børn til operation, behandling, undersøgelser og medicin på hospitaler i Danmark og andre europæiske lande.

Hvem af disse bandurister?

Bag navnet Shpylasti Kobzari gemmer sig seks banduraspillende musikere, der med stort humoristisk overskud spiller egne sange, instrumentalnumre, coverversioner af internationale hits og moderne udgaver af ukrainske folkesange.

*Bandura er et lut-lignende strengeinstrument. En blanding mellem en lut og en harpe, der har en lyd som er indfølende og blid, men med en bredere vidde af dynamik.

Gruppen slog igennem i 2011 med en placering blandt de 50 bedste i TV-showet Ukraine har Talent, og deres indspilning af Jingle Bells er blevet set mere end en million gange siden offentliggørelsen i slutningen af 2015. Gruppen har optrådt i mere end 10 lande på tre kontinenter, og kommer i december til Danmark for første gang.

Gruppens medlemmer kommer fra alle hjørner af Ukraine og er så forskellige som tænkes kan, bortset fra deres fælles kærlighed til deres modersmål, deres sange, hjemlandet og ikke mindst banduraen. Shpylasti Kobzari er en unik sekstet, der forbinder folkemusikkens kolorit med lyden af Joe Dassins, Nirvanas eller Beatles’ sange, den velkendte lyd af det traditionelle instrument med moderne dance-musiks hæsblæsende tempo. Deres show byder altid på overraskelser, de er uforudsigelige, livsbekræftende og positive.

Køb en billet og gør en stor forskel

For flere børn har støtten fra Hjælp Syge Børn gjort forskellen mellem liv og død. Vi har alle muligheden nu for at støtte livet.

Koncert i København: lørdag d. 16. december 2017 fra kl. 19:00 til 21:00. Tilmeldingsfrist lørdag d. 16. december 2017 kl. 18:30 https://hsb.nemtilmeld.dk/3/

Sted: Sct. Ansgar Kirke, Bredgade 64, 1260 København K, Danmark.

Koncert i Vejle: søndag d. 17. december 2017 fra kl. 16:30 til 18:00.

Tilmeldingsfrist søndag d. 17. december 2017 kl. 16:00 https://hsb.nemtilmeld.dk/4/

Sted: Bygningen, Store Sal, Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle, Danmark.

Støt initiativet og bidrag, da hver billet, der sælges, er en hjælp til et bestemt barn, der har brug for penge til behandling i udlandet.

Læst 1112 gange Senest ændret Torsdag, 14. December 2017

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team