Onsdag, 15. Februar 2017

Helliggørelse af stearinlys og renselse på kyndelmisse

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Ukrainsk-ortodoks kirke i Ukraine. Ukrainsk-ortodoks kirke i Ukraine. Foto: Jørgen Deleuran.

De fleste ukrainere fejrer kyndelmisse efter den julianske kalender, 15. februar. I katolicismen fejres denne fest 2. februar, efter den gamle stil.

Præsentation af Herren (blandt ukrainere kaldes den også Gromitsa eller Zimobor) fuldender cirklen af julefester. Det bliver fejret på den fyrretyvende dag efter fødslen af Jesus Kristus – 15. februar. Sammen med julen er kyndelmisse en af de største kirkelige helligdage i årets løb.

Simeon og Frelseren

Denne dag fejres den evangeliske begivenhed, da Frelserens jordiske forældre – Maria og Josef – bragte barnet til templet. Der mødte de den dydige Simeon, som Gud havde lovet, at han ikke ville dø, før hans øjne havde set Frelseren. Ifølge legende, ventede Simeon på denne begivenhed i næsten 300 år. Helligånden kaldte ham til Helligdommen, hvor han mødte Jesus' forældre. Simeon tog ham i sine arme og sagde: «Nu lader du din tjener gå i fred, Herre, som Du sagde, for mine øjne har set din frelse». Gamlingen Simeon kaldes Gud-modtager fordi han tog Jesus Kristus i sine arme.

Mødet mellem vinter og forår

I vores land var kyndelmisse ikke kun en kirkefest. Ifølge populær tro, møder vinter denne dag forår. Vinteren går tilbage der, hvor det er forår, og foråret omvendt tager vinterens plads. På vejen mødes begge årstider og refererer til hinanden. Forår siger: «Gud hjælpe dig, vinter!» og vinter svarer: «Gud velsigne!» Folk troede, at vinteren mødes med foråret to gange om året: 15. februar på kyndelmisse og 22. december, dagen for St. Anne. Folk forestiller sig vinter som en ældre dame, og forår som en ung kvinde.

Ved kyndelmisse er vinteren krumbøjet og ledsaget af den gamle mand Frost. Fåreskindsjakken på kvinden er lappet og støvlerne lasede, hun bevæger sig næsten ikke, holder en kurv med is. Men foråret kommer i form af en glad og smuk pige i skjorte og med en krans på hovedet. I hendes hænder er et segl og et neg af hvede eller rug. I folkeeventyr argumenterede det unge forår og den gamle vinter indbyrdes om hvilken en af dem, der skal gå og hvem, der skal vende tilbage. Men hvis aftenen blev varmere, betød det, at foråret havde vundet over vinteren, men det kunne også være den anden vej rundt.

Gromitsa og vandets fest

På denne dag gik folk til templerne for at helliggøre stearinlys og vand. Fra kirken bragtes stearinlys kaldet gromitsa (grim – torden, på ukr.) med hjem, og man tændte dem foran ikoner i tordenvejr, så de beskyttede folk og kvæg mod torden. Disse stearinlys bliver også brugt til at give dem i hænderne på en døende, mens der over det læses bøn for den døende. Ved kyndelmisse tændes et gromitsa stearinlys til foråret, for at oversvømmelser ikke skal ødelægge afgrøder, og frost ikke skal knække træer. Efter navnet på stearinlyset var selve kyndelmissefesten førhen navngivet Gromitsa.

For velsignelse af vandet bør man tage en ny beholder, og den nærende væske bæres hjem, mens man holder nøje øje med det, så det ikke forsvinder, fordi dette vand tilskrives magiske egenskaber og magt til helbredelse. Folk gned det på deres ømme steder, og mente, at det ville hjælpe. Bedst af alt beskytter dette vand mod «dårlige» øje.

De vigtigste tegn på forår

I gamle dage, når chumak (ukrainsk erhvervsdrivende i det 16.-19. århundrede) tog på en lang rejse, fik de brød drysset med salt og kyndelmissevand til dem selv, okser og vogne med ordene: «Gud redde dig!» Ligesådan når en far sendte sin søn i krig, dryssede han ham med kyndelmissevand og ønskede en lykkelig tilbagevenden. Kyndelmissefesten relaterer til mange forskellige overbevisninger og  varsler. De findes afspejlet i ordsprog.

For landmænd, var det vigtigt at vide, hvornår vinteren sluttede, og hvornår det længe ventede forår ville komme. Det er derfor, man ved kyndelmisse så på vejret og huskede dets tegn. Varme og tø i dag varslede bønderne om tidligt og varmt forår, og hvis frost – en lang vinter. Hvis det på kyndelmisse sneede, forventedes et regnfuldt forår. Snestorm lovede sent og koldt forår, og overskyet vejr rapporterede frost. Folk holdt også øje med istappernes størrelse. Hvis de om aftenen på kyndelmisse var korte, kunne der om foråret falde en lille smule sne, og hvis de var lange, kunne der ventes stærk snestorm.

En særlig fest var kyndelmisse også for biavlere. De troede, at dråber af vand fra taget på dagen lovede dem en god honninghøst. Morgensne informerede om tidlig høst af rug, og tø – høsten af hvede. Vind sagde, at der ville blive god høst af frugt. Og hvis lysninger ved kyndelmisse var udtørret af vinden, kunne foråret forventes inden for 40 dage. Dette er indholdet, som kommer fra vores forfædre i oldtiden, og som udgør en af de mest betydningsfulde helligdage i februar – kyndelmisse.

Oversættelse af Olena Yanykh

Læst 2167 gange Senest ændret Fredag, 16. Februar 2018

Made by Amaze Studio Team