Fredag, 21. Marts 2014

Ukraine har underskrevet Associeringsaftalen med EU

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
EU-landes flag. EU-landes flag. Foto: Olena Yanykh.

Den politiske del af Associeringsaftalen er underskrevet i Bruxelles under EU-topmødet.

En historisk dag for Ukraine: "Yes for EU! Associeringsaftalen er netop underskrevet! Tak Euromaidan og Ukraine! Tak EU!", sådan har ukraines udenrigsminister Andriy Deshchytsia skrevet på sin Twitter.

I dag, den 21. marts, underskrev Ukraine den politiske del af Associeringsaftalen.

Det første dokument blev underskrevet af formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy og formanden for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso. Lige efter blev denne aftale underskrevet af Ukraines premierminister Arseniy Yatsenyuk.

Den økonomiske del af aftalen med Den Europæiske Union vil blive underskrevet efter præsidentvalget, sagde Yatsenyuk.

I den politiske del af Associeringsaftalen er der en erklæring om politisk dialog mellem Ukraine og EU, sammen med reformer, politisk forening, samarbejde og konvergens inden for udenrigs-og indenrigspolitik.

Blandt andet har aftalen som mål at fremme en gradvis tilnærmelse mellem parterne, bevare og styrke fred og stabilitet, skabe betingelser for en styrkelse af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser, at styrke samarbejdet på områderne retfærdighed, frihed og sikkerhed.

Forhistorie

Den 21. november 2013 beordrede den ukrainske regering at suspendere processen med forberedelse til underskrivelse af Associeringsaftalen mellem Ukraine og EU,

hvilket skulle have været drøftet under topmødet "Østlige partnerskaber" i Vilnius den 28-29. november.

Efter begivenhederne på Euromaidan havde Ukraines nye ledelse lovet at underskrive Associeringsaftalen med EU inden det tidlige præsidentvalg, der er planlagt til den 25. maj.

Oversættelse af Nataliya Slynko

Læst 785 gange Senest ændret Lørdag, 14. April 2018

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team