Onsdag, 12. August 2015

Den ukrainske hær blev bevidst og systematisk nedbrudt

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Tidligere forsvarminister i Ukraine Valeriy Ivashchenko om de gamle «nye» personer i landets ledelse, sammenbruddet af den ukrainske hær og planer om føderalisering af Ukraine.

          Valeriy Ivashchenko har i over 30 år af sin militære karriere arbejdet på kosmodromerne Baikonur i Kasakhstan og Plesetsk i Rusland, ledet en gruppe i administrationen på Center for Strategiske Nukleare Styrker under Forsvarsministeriet, og derefter arbejdet som statens ekspert på de udenrigspolitiske aspekter i Rådet for National Sikkerhed og Forsvar, og han kender indgående det militær-industrielle kompleks i Ukraine. Han blev udnævnt til viceminister for forsvarsminister Anatoliy Grytsenko, senere – Yuriy Yekhanurov (2007-2009), og efter dennes fratræden blev han selv forsvarsminister, hvilket han var i næsten et år.

I august 2010 blev Ivashchenko arresteret og anklaget for misbrug af stillingen ved underskrivelsen af rehabiliteringsplan for Feodosia Skibsmekaniske Fabrik, og i 2012 blev han idømt 5 års fængsel. Valeriy Ivashchenko tilbragte 2 år i varetægtsfængsel i Kiev. Hans advokater har indgivet en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og til hans fordel udtalte Helsinki Komitéen og Europarådet sig. Den tidligere forsvarsminister insisterede på, at hans sag var fuldstændig falsk, og at han kun var et led i kæden af anklager mod andre ministre og premierministeren Yuliya Tymoshenko. Senere ændrede en appeldomstol straffen til en betinget dom.

Den 31. Januar 2013 fik Valeriy Ivashchenko politisk asyl i Danmark. Nu kan han besøge alle lande i hele verden, med undtagelse af Ukraine. Et besøg til hans hjemland betyder et automatisk tab af status som politisk flygtning. Eks-ministeren bor sammen med sin kone i hovedstadsområdet, lærer at tale dansk og har til formål at få alvorligt fat på sproget, samt at samarbejde med ikke-statelige organisationer. På trods af at anklagerne mod ham blev droppet i april 2014, planlægger Valeriy ikke at vende tilbage til Ukraine i den nærmeste fremtid, i det mindste ikke under den nuværende ukrainske magt. Han siger dog, at han ønsker en dag at vende tilbage til Ukraine. Og imens overvåger og analyserer han konstant situationen i landet, hvad der sker med hensyn til oprindelsen af de problemer, som han kender indefra.

Du har på sociale netværk talt ganske kritisk om den nuværende regering og dens handlinger. Du bor i Danmark og har mulighed at vurdere situationen udefra. Hvad har ændret sig efter din mening?

– Der var en ændring af personer og efternavne, men i virkeligheden har intet ændret sig, især på de mest smertefulde punkter, som jeg oplevede på mig selv – dommer- og anklagersystemet. Udskiftning af nogle generalanklagere (Oleh Makhnitskyi til Vitaliy Yarema, bagefter til Viktor Shokin) – ynkeligt forsøg på at ændre spillet. Domstolene og anklagemyndigheder skulle fjernes, på trods af at det lyder radikalt. Men hvis man efterlader det samme anklager- og retssystem, fører dette til forfærdelige omkostninger, tab af tid, prestige og håb.

Også Sikkerhedstjeneste (SBU) forblev uændret. Og uanset hvor meget jeg respekterer Valentyn Nalyvaychenko (tidligere leder af SBU) – gjorde han det værste, der kunne ske – han bevarede situationen i Sikkerhedstjenesten. Om Arsen Avakov (indenrigsminister), som en person udefra forsøgte at gøre noget, godt eller dårligt – er et andet spørgsmål. Jeg, som en militærmand, er dybt overbevist om, at gøre noget forkert, er bedre end at gøre ingenting. At tage den forkerte beslutning er bedre end ingen handling. Derefter kan den korrigeres – det vigtigste var, at starte processen.

Sikkerhedstjenesten skal udføre anti-terror handlinger, beskyttelse af staten, kontra-efterretning og spørgsmål angående statshemmeligheder. Det er de fire udtømmende målsætninger, der skal tildeles til de vigtigste statslige sikkerhedstjenester. Spørgsmålene om finansiel og økonomisk sikkerhed, korruption og organiseret kriminalitet – er langt ude, og er kunstlige spørgsmål. Disse funktioner skal udføres af andre retshåndhævende myndigheder. På grund af alle disse områder, har Sikkerhedstjenesten til alle tider været fokuseret på at "fodre" sig selv og bringe "fødevarer" til topembedsmænd.

Vi ønsker at komme til den civiliserede verden og begynder at opfinde vores egen ukrainske cykel (fra russisk ordsprog, når man prøve at opfinde noget, som allerede eksisterer, red.), og det er en dårlig idé fra starten. Hvis vi ser, at den vestlige civilisation lever bedre, så udarbejdede de reglerne gennem århundreder – det er nødvendigt at vedtage dem også for os. Vi må kigge efter den korteste vej til at lære at bruge disse love, regler, forordninger, og intet andet.

Og disse "navne", som kom til magten i Ukraine, er de i stand til at ændre denne status quo?

 – Nej. Her taler vi om Sikkerhedstjenesten. For eksempel, i 2009 da jeg ledede Forsvarsministeriet, var Vasiliy Gritsak (chefen for Sikkerhedstjenesten fra juli 2015) den første stedfortræder (vice-chef for SBU) og han ledede den vigtigste afdeling for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, han ledede faktisk en af de mest korrupte afdelinger i SBU, og måske i hele Ukraine. Jeg er ikke sikker på, at han kan træffe afgørelse om fratagelse af SBU funktioner.

Jeg er allerede afkølet, tiden er gået, efter at jeg var i fængsel og flyttеde fra Ukraine. Følelserne er allerede brændt ud. Den mest kriminelle organisation i Ukraine – det er ikke banditter, det er generalanklagernes kontor og domstolene, som "de facto" blev og er en underordnet del af rigsadvokatens kontor. Anklagemyndigheden er den højeste og mest magtfulde organiserede kriminelle gruppe i Ukraine. Det var sådan, og forbliver stadig sådan i dag.

Da jeg blev taget under fokus i 2009, gav stedfortræderen for generalanklageren ordre til Sikkerhedstjenesten om at forfalske en sag mod mig. De bogstaveligt forfalskede noget sådant vrøvl, så jeg først så på det med latter. Jeg troede, at denne idé ikke kunne vare længe.

Jeg var en personlig fjende af generalanklagerens kontor, fordi i det år, da jeg tjente som fungerende forsvarsminister, afskar jeg alle "vandløb" for fodring af generaladvokatens myndighed. Fordi da Yuriy Yekhanurov var forsvarsminister, fodrede han og hans stedfortræder dem (generaladvokatens myndighed) med "hånden" – det er jord og kontanter osv. Mange kendte til det, og det var indlysende.

Forsvarsministeriets budget blev selv i de dage beregnet til omkring 10 milliarder hryvnia. Beslutningen om anvendelsen af disse midler fra budgetprogrammerne blev godkendt af forsvarsministeren. Gennem mine hænder gik enorme strømme af penge. Derfor, hvis det var muligt, og der var nogen årsag til at fange mig, ville de have gjort det, og bestemt ikke for de handlinger, som Yezhel, Lebedev og Salamatin gjorde. (Mikhail Yezhel, Dmitriy Salamatin, Pavel Lebedev – var en efter en forsvarministre efter Ivashchenko. Red.).

Om sammenbruddet af hæren og russiske agenter i Ukraines forsvarsledelse

Hvornår, under hvilke af forsvarsministerne, begyndte en systematisk kollaps af hæren og landets forsvar?

– Den startede, da ministeriet var under Yezhels ledelse, mest – under Salamatin og sluttede med Lebedev! Det var den forsætlige ødelæggelse af hæren, at bringe den til den amorfe og ikke kampklar tilstand. De "klarede" det.

Hvordan har disse mennesker fået stillinger som forsvarsminister, fordi de havde russisk statsborgerskab?

– Salamatin var helt klart agent, som blev indført i Ukraine, og det lyder som en skam og frastødende, under Yushchenkos præsidentstid. Efter ændringen af Forfatningen i 2004 blev Ukraine forvandlet fra en præsidentiel-parlamentarisk til en parlamentarisk-præsidentiel republik – i 2006 efter det tidlige parlamentsvalg blev der skabt et nyt flertal i parlamentet under ledelse af "Regionernes Parti" (Yanukovychs parti). Selvom Yushchenko efterfølgende opløste parlamentet og en ny regering blev dannet, gjorde han en forræderisk handling – "reinkarnerede" Yanukovych tilbage fra den politiske glemsel og udnævnte ham til premierminister.

Så i 2006 ved det næste parlamentsvalg, havde Den Centrale Valgkomission ikke straks registreret Salamatin på valglisten (fra Regionernes Parti, red.), fordi det var en overtrædelse af normen af loven om opholdstid i Ukraine. Ikke desto mindre, 2 måneder før valget modtog han ukrainsk statsborgerskab med Yushchenkos tilladelse (Dekret fra Ukraines præsident den 6. december 2005 № 1705). Hvorfor skulle denne mand blive borger af Ukraine? Hans svigefader – tidligere første vicepremierminister i Rusland, Soskovets og hele hans familie bor i Moskva.

Salamatin ledede senere "Ukroboronprom" (Ukrainsk forsvarsindustri, red.) og blev derefter forsvarsminister. Han er nu, tror jeg, rådgiver for Putin.

Under Yezhels ministerskab blev der stoppet lovende programmer for genoprustning af den ukrainske hær. Den daværende generalsstabschef Vladimir Zamana lukkede udviklingsarbejdet for skabbelse af det operationel-taktiske missilsystem "Sapsan". Det skulle træde i stedet for det gamle Sovjet-æra missilsystem – "Skad", "Tochka" og "Tochka U". De blev fjernet. Dette var ("Sapsan" missilsystem, red.), hvad der gjorde det muligt at fastholde vores raket- og rumindustri, at arbejde og skabe bekæmpelses-missiler, samt mulighed for at få et normalt moderne missilsystem, som er overlegen i forhold til det russiske taktiske missil "Iskander".

Udover forsvarsprogrammer, var der alvorlige personaleproblemer. For det første – til de ledende stillinger i Forsvarsministeriet og generalstaben blev der udpeget folk, der på den ene side ikke var professionelle, på den anden – tilhængere af Rusland.

For det andet: russiske agenter, der åbenlyst var udpeget til ledende stillinger. De blev indført ikke blot til Forsvarsministeriet og Sikkerhedstjenesten i Ukraine, men i endnu højere grad i den udenlandske efterretningstjeneste.

Hvem anbefalede dem på disse stillinger? Yanukovych?

– Yanukovych var performer gennem Viktor Medvedchuk (eks-leder af Præsidentens Administration under Leonid Kuchmas præsidentskab og gudfar til en af Putins døtre, red.). Putin, og det var tydeligt fra alle fotos og videoer, væmmedes ved at tale med Yanukovych. Det betyder, at han (Medvedchuk, red.) underskrev alle vigtige dokumenter på vegne af Yanukovych. Sergey Lyovochkin (oligark, repræsentant for Rosukrenergo gruppen, eks-formand for Præsidentens Administration, red.), Andrey Klyuyev (oligark, den sidste formand for Præsidentens Administration under Yanukovych. Under hans ledelse skete massebeskydninger på Euromaidan i februar 2014. Red.) og andre mennesker fra Yanukovychs omgivelse anbefalede også mennesker til ledende stillinger.

Hvordan blev der ellers gennemført en plan for sammenbruddet af den militære kapacitet i Ukraine og eventuelt andre manipulationer på den del af Rusland i Ukraine?

– Efter Putin lykønskede Yanukovych tre gange (i november 2004. red.), men han klarede ikke at blive præsident, begyndtes "arbejdet" efter Putins anvisning i 2006. I Krim startede der anti-ukrainske aktiviteter, som "opvarmede" samfundet. I forholdt til Sortehavsflåden blev der gennemført provokerende handlinger, som den ukrainske side måtte reagere på. Der begyndtes aktive operationer, som gik ud over, hvad der er tilladt. For eksempel kom en kolonne af russisk militærudstyr ud af de punkter med faste lokation for at bevæge sig på Ukraines område uden varsel.

Jeg har selv måttet beskæftige mig med sådanne problemer med temmelig hårde vilkår, i strid med vores aftaler begyndte russerne at prøve en ny type af lufttorpedo på Krims territotium. Som resultat – eller ramte de bevidst kysten? – "mistede" de denne torpedo, men vores ukrainske grænsevagter fandt en raket og tog video og foto som bevis.

Jeg mødtes derefter med den russiske forsvarsminister Anatoliy Serdyukov og generaler på Krim, jeg viste dem alle de beviser, som vi havde, og de blev tvunget til at indrømme overtrædelsen, sige undskyld og bede om, at man fra Ukraines side ikke ville omtale det. Dette er blot ét eksempel.

Siden 2006 blev information om enhver konflikt offentliggjort straks (af russiske medier i Krim, red.), og der kom i befolkningen en udbredt holdning om, at de ukrainske myndigheder og militærkommandoen ikke i tilstrækkelig grad reagerede på den slags situationer.

Arbejdede der russiske agenter i Forsvarsministeriet, da du har ledet det?

– Under min ledelse af Forsvarsministeriet var der mennesker, der blev involveret af Yuriy Yekhanurov (tidligere premier- og forsvarminister), som profiterede. Det er derfor, "mennesker af Yekhanurov" og den tidligere anklager forsøgte at neutralisere mig, da jeg begyndte at afskedige disse mænd.

De udførte underslæb – salg og konkursbehandling af militære virksomheder, ødelagde infrastruktur, og de var ikke agenter for Kreml, de var tilhængere af Yushchenko.

Om planer for føderalisering af Ukraine og forstyrrelse af EU- og NATO-medlemskab

Hvordan kunne Rusland påvirke situationen i Ukraine, hvilke konsekvenser blev afspejlet i de efterfølgende destruktive processer i landet?

– Det vigtigste formål var at forhindre Ukraines bevægelse i retning af integration med NATO. De vandt. Derefter (i april 2008) blev der afholdt topmøde i Bukarest (Ukraine fik Membership Action Plan). Så det skete ikke på den samme måde som efter annekteringen af Krim, da Putin hædrede generaler og talte om de nye funktioner i den russiske hær på Krim.

Efter topmødet i Bukarest, hædrede Putin bag lukkede døre 8-12 medarbejderne af FSB for en vellykket operation af planen for at forhindre Ukraines medlemskab af NATO. Det var lige efter den militære konflikt i Georgien i 2008.

Da de gennemførte disse palaner, vidste de så, at noget lignende kunne ske i Ukraine, som ville begynde med annektering af Krim og fortsætte med krigen i Donbas?

– Ifølge oplysninger, som jeg har modtaget, en sådan mulighed som annektering af Krim var der sidste år ikke en plan om, Det var ikke sandsynligt, hvis Yanukovych fortsatte med at forblive ved magten. Tilsyneladende blev der sat fokus på, at under Yanukovych ville Ukraine absolut ikke komme i EU, der ville ikke være en associeringsaftale, og især NATO.

Ideen om føderalisering startede tilbage i 2004 efter kongressen i Severodonetsk (I november 2004 efter Orangerevolutionen. På den samme tid ved samlingen af Lugansk Regionale Råd stemte deputerende for en beslutning om etablering af den selvstyrende Sydøstlige Ukrainske Republik. Red.). Processen med føderalisering blev lanceret, og planen ville blive gennemført under Yanukovychs styre. I fremtiden ville de gøre ændringer i Forfatningen, som omfattede videste autonomi til Krim, og efter samme princip ville der være mere autonomi for andre regioner i Ukraine.

Yanukovych ville i 2015 blive genvalgt for endnu en præsidentperiode, og i denne periode ville Krim stille og roligt blive så selvstændig, at det for russerne ikke var nødvendigt at understøtte det fra det føderale budget, som det er nu. Alt dette ville være sikret i strukturen af staten Ukraine. Når alt kommer til alt er Krims infrastrukturs afhængighed af Ukraine kolossal – vand, gas, elektricitet.

Men da Janukovitj blev afsat i 2014, forstod man i Rusland, at alt dette (planen for føderalisering, red.) kunne fejle, og de havde brug for så hurtigt som muligt at besætte Krim.

Hvorfor tror du, at der var så uagtsom en holdning til dannelsen af en stærk hær, der kunne forsvare landet? Om oprettelse af en professionel hær blev der talt mange gange, men  intet konkret er blevet gjort under nogen minister.

– Under Anatoliy Grytsenko (tidligere forsvarsminister under Yushchenkos præsidentskab, red.) var der normal bevægelse i retning af at styrke hæren og bringe den til en værdig forsvarstilstand. Det var en periode med stigning i spørgsmål om bevæbning og moralsk tilstand i hæren. Nye folk kom i tjeneste, selv om de var ukrainske officerer og generaler fra den sovjetiske uddannelse, men de har forstået, hvordan en militær organisation skal være baseret på de normale civiliserede standarder. Systemet med logistik ændrede sig fra den gamle sovjetiske til de nye standarter.

Det var en positiv periode, hvis der ikke havde været grundlæggende ulemper i opbygningen af magtsystemet i Ukraine. Ingen normal stat har en sådan adskillelse af den udøvende magt, at en del af den er "under præsidenten" og en del "under regeringen". Jeg oplevede det selv, da jeg var forsvarsminister. På den ene side, skulle jeg som medlem af regeringen adlyde premierministeren, på den anden side – præsidenten. Fordi præsidenten er ansvarlig for forsvar, sikkerhed og udenrigspolitik (præsidenten udnævner sine kandidater til ministrestillinger, blandt dem forsvarsminister, red.).

Der var en konflikt. Da Grytsenko først og fremmest var "Yushchenkos mand", udnævnte han en forsvarsminister, som repræsenterede præsidentens hold. På den ene side, blev der indledt politik til at reformere og styrke forsvarsevnen – det bestemmes af præsidenten. På den anden side lå materiel støtte og den finansielle del hos regeringen. Siden konflikten begyndtes mellem Viktor Yushchenko og Yuliya Tymoshenko, lagde hun som premierminister sin vrede på Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet – afdelinger, underordnet af præsidenten.

Vil det sige, at under Yushchenkos og Yanukovychs præsidentskab kunne Ukraines forsvarsevne ikke udvikle sig?

– Jeg er ikke parat til at vurdere hvem, der er værst for Ukraine – Yanukovych eller Yushchenko. Men sådan et forræderi fra Yushchenkos side var ikke ventet, og det skabte frustration hos almindelige mennesker. (Han taler om den Orange Revolution i Ukraine, hvorefter de forventede ændringer ikke skete. Red.) Jeg var bange for, at mørket ville dække Ukraine for lang tid, hvis ikke for evigt, at folk ikke ville ønske at gøre noget. I bedste fald – at forlade Ukraine.

Jeg troede ikke, at der i Ukraine efter alt dette stadig ville være mulighed for en sådan revolution. Da der var Euromaidan og omstyrtelsen af Yanukovych – jeg forventede ikke dette! Jeg kunne have håbet på det, men som en realist forstod, at det var næsten umuligt. Vores nation har en større reserve af gode kræfter, end vi nogle gange tror.

Interview af Nataliya Slynko og Olena Yanykh

Oversættelse af Nataliya Slynko

Læst 1128 gange Senest ændret Fredag, 2. December 2016

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team