×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 429
 Udskriv denne side
Søndag, 26. Juli 2015

Beskyttet vandmiljø: dansk vs ukrainsk erfaring

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Bogdan Samoylenko. Bogdan Samoylenko. Foto: Bogdan Samoylenkos privatarkiv.

Uddannet specialist i agroøkologi undersøgte, hvad Ukraine kan lære af Danmark for at have mindre forurenede vandmiljø og rent postevand.

Mange har her i Danmark vænnet sig til de rene åer, søer og strande og det rene postevand, men bekymrer sig ikke så meget om, hvordan det blev til virkelighed i ét af de mest industrialiserede lande i verden med mere end 55 procent af arealet udlagt til landbrug.

Med sådan et pres på miljøet har Danmark noget af verdens bedste drikkevand og næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er egnet til fremstilling af drikkevand.

Flere stikprøver har faktisk vist, at flaskevand har flere bakterier end postevand. Det betyder ikke, at flaskevandet er farligt for mennesker, men det siger meget om kvaliteten af postevand i Danmark.

Dansk model: mindre forurening af miljø frem for rensning

Dansk grundvandbeskyttelse er bygget på forebyggelse frem for rensning. Det betyder, at der gøres mere til at beskytte vandet fra forurening frem for dyre rensningsløsninger. Det sker blandt andet gennem skrappe regler indenfor pesticidbrug, forskellige tilladelses- og godkendelsesordninger for husdyrbrug, spillevandsanlæg, udspredning af slam osv.

Siden 80’erne har Danmark vedtaget en række vandmiljøplaner, som sikrede mindre forurening af vandmiljøet og reducerede udledningen af kvælstof og fosfor fra landbruget. De danske regler udspringer til dels fra fælles europæiske krav om et rent vandmiljø, og der er mange flere fælles europæiske direktiver, som skal overholdes i alle unionens lande.

Den første vandmiljøplan var vedlagt i 1987 efter svære politiske diskussioner, efter at omfattende vandforurening havde opskræmt befolkningen og vakt regeringen til handling. Vandmiljøplaner sikrede, hvordan man skal nedsætte forureningen af grundvand, ferskvand og havområder, så deres kvalitet forbedres.

Kampen for renere vandmiljø var ikke nem og hurtig. Efter en stor industriel vækst, som landet havde nydt godt af, kom der en regning i form af meget forurenede vandløb, søer og havvandet omkring Danmark. Faktisk var havvandet i 80’erne så forurenet med kvælstof og fosfor, at hundreder af kvadratkilometer af havets bund var døde på grund af iltsvind.

Iltsvind opstår, når højere end normale koncentrationer af kvælstof og fosfor giver næring til alger. Når store mængde af alger dør, nedbrydes de under forbrug af ilt, og som konsekvens falder koncentrationen af ilt til et så lavt niveau, at det skader dyr og planter.

Fokus på vandmiljø gennem offentlig opmærksomhed

Historien om, hvordan den alvorlige situation i det danske vandmiljø fik så en stor opmærksomhed, er også interessant. Iltsvind, der skete i Kattegat i 1986, fik en stor offentlig opmærksomhed, efter journalisterne fra DR satte sig for at lave en grundig dækning af problemet. I 80’erne havde vandmiljøet ikke fyldt så meget i miljøorganisationers arbejde og offentlig opmærksomhed, som for eksempel bevaring af landskaber.

Men denne mediebegivenhed, som folk husker stadigvæk, satte en lavine i gang. Reportagerne brugte billeder med døde hummere, fisk og andre bunddyr, som virkede meget overbevisende. Men forskerne og miljøorganisationer pegede på, at det var muligt, at udledningen af kvælstof og fosfor kunne sænkes til et niveau, som naturen kan tåle, uden at der kommer økonomiske konsekvenser for landbruget og industri. Det blev efterfølgende udført med vandmiljøplaner. Danmarks Naturfredningsforening var dengang i spidsen i kampen mod vandforurening.

Frivillige gik i kamp mod miljøforurening

Danmark er et land med mange interesseforeninger, og miljøorganisationer er også meget populære og kan have indflydelse på forandringerne i landets miljøpolitik. For eksempel har Danmarks Naturfredningsforening, en frivillig natur- og miljøorganisation, 125.000 medlemmer og 95 afdelinger landet over. Det er ret mange for et land med en befolkning på knap fem og en halv millioner. Organisationen har mere end 100 års erfaring i et være naturens stemme overfor politikere, landbrug og industri.

Naturfredningsforeningen har gennem årene arbejdet for at bevare og beskytte den danske natur og kæmpede også for at sikre rent vandmiljø i Danmark. Anerkendelsen af organisationens rolle i den politiske debat er velfortjent og har skabt respekt blandt borgerne.

Industri- og landbrugsstoffer kommer direkte i vandløb i Ukraine

Selvom Ukraine ikke ligner Danmark så meget, har de to lande noget til fælles. Ukraine er lige som Danmark et af de lande i verden, som har den største del af sit areal under landbruget. Mens store dele af Ukraine lider under krigen og konsekvenserne af den økonomiske nedtur, er miljøet også vigtigt, fordi det har mange langvarige effekter for befolkningen.

Siden den store industrielle vækst i Ukraine i de kommunistiske tide fik miljøet næsten ikke nogen opmærksomhed fra myndigheder, som kun ville sikre produktionsvækst. Det gav efterfølgende alvorlige miljømæssige konsekvenser, og især vandmiljøet led stor skade. Mange eksperter i området siger, at vandet i næsten alle vandløb og grundvandkilder har høje koncentrationer af pesticider og nitrater, og i de mest industrialiserede østlige og sydlige dele af Ukraine finder man også tungmetaller i vandet.

Det meste af vandet, ukrainerne bruger i deres hjem, kommer fra åer med Dnipro, som en af de største vandkilder i landet. Men der er også mangel på vand i områder, der ligger mod syd og øst. Samtidig er det åer, der er mest forurenede også på grund af alt for gamle vandrensningsanlæg.

For dem, der interesserer sig for den ukrainske politik, er det nemt at se, at miljøet får ikke så meget opmærksomhed. Kun hvis der sker noget helt alvorligt. Og der er ingen organisation for nuværende, som kan påtage sig en rolle, som Naturfredningssforeningen har i Danmark. Der kommer heller ikke så mange initiativer fra statens side i Ukraine. For eksempel har Environmental Performance Index, en liste over verdens mest miljøvenlige lande, i 2014 placeret Ukraine som nummer 95, hvor Danmark er ét af tyve bedste. Landenes miljøpolitik er grundlægende for placeringen på denne liste.  Men der er stadig håb for, at situationen kan ændre sig.

EU-regler kan skabe ændringer i Ukraine

Ukraine erklærede, at landet vil have et tættere samarbejde med Europa, og der er nogle ændringer på vej også i forhold til miljøet. Lovgivningen omkring miljøet skal harmoniseres efter ratificering af associationsaftalen med den Europæiske Union.

Det betyder blandt andet, at der bliver stillet flere miljøkrav til dem, der forurener, nemlig industri og landbrug, efter de standarder, man anvender i EU. Det er også meget sandsynligt, at den frihed medierne oplever i Ukraine, kan skabe vej for skrappere og mere tankevækkende journalistik, hvis arbejde afspejler miljøet.

Ukrainske medier skal tilsluttes miljøproblemet

Der er nogle ting, som er vigtige at huske i den lange historie om beskyttelsen af vandmiljøet i Danmark, og hvis man vil forestille sig sådan en udvikling i Ukraine.

Mediernes opbakning og miljøorganisationernes støtte spillede en væsentlig rolle i at øge opmærksomhed omkring problemet. Ikke desto mindre gjorde viljen fra statens side og brede aftaler mellem alle parter det muligt at håndtere alvorlige miljøproblemer.

Læst 1436 gange Senest ændret Tirsdag, 22. November 2016