Tirsdag, 1. November 2016

Hoshiv Kloster – et stort pilgrimsrejse-center i det vestlige Ukraine

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Hoshiv Klosters område. Hoshiv Klosters område. Foto: Mariya Karaush.

Til det græsk-katolske kloster kommer der hvert år to millioner pilgrimme fra hele Europa.

Helligdommen ligger i landsbyen Hoshiv, Dolyns'kyi distrikt, Ivano-Frankivsk regionen. Man kan komme til klosteret, hvis man tilslutter sig en ekskursionsgruppe eller uafhængigt selv kører med bus til landsbyen Hoshiv og klatrer op ad bjerget.

Fra klosterets historie

Klosteret har en vanskelig skæbne. Der er flere versioner om dets opståen, men mest sandsynligt er det, at det første kloster var et sted for bosætning af flere munke-eremitter i 4. århundrede. I den periode blev klosteret plyndret af tatarer, der var mange brande, og hver gang blev det genopbygget for donationer fra sognebørn.

I 1950 var det lukket, mange præster og munke blev anholdt, et stort antal ikoner, guld og forgyldte effekter blev beslaglagt.

Derefter blev helligdommen børnehjem, lager og base for rekreation. I de tidlige 90-erne i det 20. århundrede renoverede man kirkebygningen med midler fra donationer. En biskop fra Tyskland sendte et team af eksperter, der hjalp med at rekonstruere templet. De eneste elektronske klokker i Ukraine blev installeret her af tyske specialister.

Arkitektur af overjordisk skønhed i ukrainsk naturbaggrund

Hvert tempel et smukt på sin egen måde, og har sine egen specielle detaljer. I Hoshiv Kloster kan ses en statue af den korsfæstede Jesus, og den smukke bue ved indgangen til klosterets territorium.

Men det mest imponerende er glasvæggene med blyindfattede ruder, hvor solen reflekterer. Man kan ikke med ord formidle det, som en person føler ved at være på dette sted og se på denne skønhed.

Ukraine Hoshiv monastery 1 photo Mariya Karaush

Udsigten, som man kan se fra Hoshiv Klosterets område.

«Zarina af Karpaterne»

Klosteret er kendt for sin mirakuløse ikon af Hoshiv Guds Moder. Den er bragt med fra Polen af en lokal adelsmand Andriy Shuhay i begyndelsen af det 17. århundrede. Da der gik ild i hans hus, og det brændte helt ned, overlevede væggen, hvor ikonet hang.

Med dette var miraklet ikke var færdigt, for ikonet skinnede med et klart lys, fra Guds Moders øjne trillede tårer. Under Anden Verdenskrig var der en brand i klosteret, også her blev der bevaret en mur, hvor et ikon hang. De munke, der bad til Guds Moder, forblev i live.

Ukraine Hoshiv monastery 4 photo Mariya Karaush

Statue af Guds Moder.

Lokale kender mange historier om healing af mennesker, som gennem flere århundreder kom til klosteret.

I 2009 blev det mirakuløse ikons gyldne korona velsignet af pave Benedikt den 16., der annoncerede Hoshiv Kloster som en stor basilika, som blev betragtet som et stort center for pilgrimsfærd for Maria i den katolske kirke.

Ukraine Hoshiv monastery 3 photo Mariya Karaush

 

Klosteret på bjerget

På klosterets territorium er der en butik, hvor man kan købe ikoner, religiøs litteratur, bryllups-stearinlys, indviet honning og souvenirs.

Selvfølgelig skal man ikke glemme de vidunderlige landskaber – klosteret ligger på et bjerg, og fra bjergets top kan man tilbringe timer med at beundre den ukrainske natur, granskove, marker og bakker.

Dette er ikke kun et interessant sted for turister, men frem for alt et sted at få renset ånden, bede for familien, sætte stearinlys, røre de mirakuløse ikoner og komme tættere på Gud.

Mariya Karaush, studerende 
på Donetsk Nationale Universitet, 
journalistik fag

Oversættelse af Olena Yanykh

Læst 1184 gange Senest ændret Tirsdag, 1. November 2016

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team