×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 419
 Udskriv denne side
Torsdag, 5. April 2018

Kristus er opstanden! Sandelig Han er opstanden!

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Påskens kurv. Påskens kurv. Foto: Alina Protsyk.

Påske er en af de mest ærede religiøse helligdage blandt ukrainere.

Frelserens Opstandelse fandt sted en søndag morgen, den tredje dag efter Jesus Kristus død. Derfor har de troende en meget gammel skik – det er den, der minder om, at påskens fast ender en lørdag aften og søndag ved midnat eller ved daggry begynder påskefesten.

Påskens religiøse ceremoni begynder med en højtidelig tur rundt om kirken til lyden af klokker. Denne rite blev et symbol på Myrrabærernes søndagsvandring til Den Hellige Grav. Efter denne handling lukkes templets døre (som før Guds forseglede grav), og de festlige morgengudstjenester begynder. Under søndagens troparion sang åbner præsten kirkens døre med et kors som et tegn på, at Kristus opstandelse åbnede døren til himlen for os.

Påskenat

I lang tid troede folk, at påskenat er magisk og mirakuløs. Man troede, at man denne nat ikke kan sove, som i julenat eller Ivana Kupala nat (St. Johannes Døberens fødselsdag). Og hvis du virkelig ville sove, så var det ikke tilladt at rede sengen, så de urene krafter ikke kom i dine drømme. I denne nat samles også alle hekserne, ghoulerne og andre repræsentanter for sort magi i nærheden af templet, så under den første sang «Kristus er opstanden», tag fat i præstens beklædninger eller berør dem. Men ilden skulle rense jorden for alt ondt, så folk var sikre på, at hvor påskelysene brændte, ville den onde kraft ikke komme.

Om lørdagen, når det lige begyndte at blive mørkt, gik fyrene fra alle sider ind mod påskelysene. Ild blev tændt på en bakke udenfor landsbyen eller i nærheden af kirken, så flammen kunne ses i hele landsbyen, eller endnu bedre, så den kunne ses i nabobyerne. Til dette blev der i en skov eller en eng søgt en tør pil eller eg, og de blev tændt. Folk troede på, at den onde kraft er skjult i et tørt træ.

Også i oldtiden var der en skik, der endda eksisterede indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor hjul blev indpakket i halm, sat i brand og sat på påske-ilden. Hjulet skulle kommes ind i ilden. Det blev et symbol på sundhed, høst og husdyrs afkom, fordi hjulet altid symboliserede solen. Og i husene dagen før påsken burde en olielampe eller et lys have brændt hele natten lang.

Påsketraditioner

Påskens fest er rig på forskellige folkeskikke. Til påske såvel som til jul skulle hele familien samles, fordi det var den «Store Dag». Morgenmaden begyndte med en bøn, hvorefter faderen tog et indviet æg og opdelte det i så mange dele som der var mennesker ved bordet. På tallerkenen blev der afsat separate dele især til afdøde slægtninge. Med en velsignelse uddelte familiens overhoved ægget og sagde: «For at vi skal blive velsignet med lykke og godt helbred i mange år. Så at Guds Moder vil tage os alle under sin omsorg. At vi forsøger at vokse åndeligt og frembringe samme ånd hos vores børn. Gud give, at disse helligdage lykkeligt fejres, og at andre er i vente. Kristus er opstanden!». «Sandelig Han er opstanden!» – svarede alle de, som var til stede ved festbordet.

Traditionen med at starte fejringen af påske med æg har været almindeligt i Ukraine i lang tid, fordi dette produkt symboliserede fødslen af et nyt liv. I kristendommen blev ægget symbolet på Kristus opstandelse, og som der af en død skal vil opstå liv, så kom Frelseren også ud af kisten til et nyt liv. Efter at have spist æg spiste alle påskebrød og andre festlige retter.

For ukrainerne er påsken tiden, hvor de døde mindes. Folk kommer til de afdøde slægtninges grav, mindes dem med bønner og venlige ord og beder dem om tilgivelse. Ofte efterlades der også indviet mad på graven.

På denne dag går præsten med kirkens broderskab på kirkegården, stænker med helligt vand og sender det over de dødes grave. Således deler pårørende deres søndagsglæde med dem.

I almindelighed er påsken rig på skikke, hvis rødder skal søges i fjerntliggende førkristne tider, hvor folk fejrede forårs- og solfest. Den kristne religion har indviet meget fra de gamle folketraditioner, givet dem religiøs betydning og symbolik og dermed anerkendt dem som deres egne. Blandt sådanne populære skikke ser man udvekslingen af farvede æg (pysanka eller krashanka), påskesange og -forlystelser.

Festens tegn

Hvis solen i påsken skinner klart, så vil det om tre dage regne.

Hvis det regner eller er overskyet til påske, skal du forvente en god høst.

Hvis ejeren i påsken sover, vil udbyttet af hvede falde, og hvis værtinden sover – hør.

Oversættelse af Olena Yanykh

Læst 1584 gange Senest ændret Søndag, 19. April 2020