Udskriv denne side
Lørdag, 7. Januar 2017

Kristus er født! Herliggør Ham!

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Jesusbarnet i krybben. Fra julemesse i Sct. Norberts Kirke i Vejle, 2012. Jesusbarnet i krybben. Fra julemesse i Sct. Norberts Kirke i Vejle, 2012. Foto: Jørgen Deleuran.

Den store kristne fest – jul – fejres i Ukraine den 7. januar. Dette er den dag, hvor Frelseren blev født – den næststørste fest efter påske.

Ifølge kirkes regler bliver julen efterfulgt af en fire ugers faste. I løbet af denne tid forsøgte værtinden at gøre alle de huslige pligter: at hvidkalke stuen, dekorere det med malerier, hænge op de bedste rushniki (håndklæder med broderi, red.) og sprede tæpper ud. Hellig-hjørnet blev specielt højtideligt dekoreret – der blev sat et tændt stearinlys eller olielampe. I nærheden sattes symbolet for alle tre vigtigste vinterfester – didukh. Dette neg blev lavet af hvede- eller rugaks, der blev indsamlet i slutningen af høsten. Korn fra didukh-neg lagres i flere måneder, og blandes derefter ind i den nye sæsons sædekorn. Bønderne mente, at det så gav en rig høst.

Forfædredyrkelsen

Ukrainsk jul har hedensk tradition og er forbundet med forfædredyrkelse, tilbedelse af dødes ånder. Derfor er frugtgrød og især festlig kutia, der står på hvert bord, i virkeligheden minderetter.

Tidligt om morgenen den 7. januar skyndte ukrainerne sig til kirken for at ære den nyfødte Kristus, med en oprigtig og munter hilsen: «Kristus er født – Herliggør Ham!» Efter gudstjenesten var fuldført, samledes hele familien til en festlig middag. Således begyndte et stort måltid. Både voksne og børn ventede utålmodigt på det. De spiste spæk og lever, pølse og forskelligt røget kød, alt det, som sjælen havde savnet under fasten.

Til den Hellige Aften (Svjata Vecherja på ukr., red.) skal værtinden lave 12 retter, der symboliserer de kommende måneder og de 12 disciple. Kutia var hovedretten. I nogle regioner laves den tynd og i andre tyk. Faste ingredienser er nødder, birkes, rosiner og honning. Normalt smager værten den første skefuld af de lækre retter.

Efter frokost begynder en hviletid, og om aftenen går man på besøg. Ved denne fest er det tradition at familien samles, så børnene som er gift går til deres forældre. Det er tilrådeligt ikke at komme for sent, fordi et varsel fortæller, at du så hele året vil komme for sent. En mangeårig ukrainsk tradition på denne dag er at tilgive fejltagelser, der er begået med eller uden vilje, så sjælen kan være ren og føle glæden ved livet.

Kolyada

(Kolyada – det populære navn på den slaviske juleaften, jul og tiden fra jul til helligtrekonger. Den væsentligste betydning - julens slaviske rituelle realiteter. Red.)

I århundreder havde det ukrainske folk en vidunderlig skik at ønske hinanden lykke, sundhed, velstand og rigdom. Allerede på dagen før jul begyndte folk at gå fra hus til hus, hvor de med sange og julesalmer (kolyadki på ukr., red.) lykønskede værterne, ønskede dem trivsel og velstand. Denne begivenhed startede ikke i alle regioner i Ukraine på samme tid. For eksempel i Pokut'e (et historisk område i den vestlige del af Ukraine, red.) gik børn gik med julesange allerede på den Hellige Aften, og i Slobods'ka  Ukraine (en historisk region i den nordøstlige del af det moderne Ukraine, red.) og i Hutsulschyna (historisk og etnografisk hutsulernes jord, som ligger i den sydvestlige del af de ukrainske Karpater, red.) – kun på den første juledag, efter gudstjenesten i kirken. På Podol'e (historisk og geografisk område (Podolsk Bakkedrag) langs de nordlige bifloder midt på Dnestrs løb (f.eks Smotrych, Zbruch) og opstrøms af floden Sydlige Buh, red.) sang man traditionelt julesange om morgenen på den anden dag af festen. Disse ritualer var omhyggeligt forberedte på forhånd – man lavede festartikler: en ottekantet stjerne og masker af Ged og Bjørn.

De første varsler, i de gamle ukrainske ceremonier om fødslen af Jesus Kristus, var børn og unge, der gik fra hus til hus, sang julesange og schedrivky (julefolkesange, red.). De så frem til at blive trakteret med bagels, æbler og nødder. Man troede, at jo flere børn, der ville besøge huset, jo mere generøs over for værterne ville det nye år være.

Det er interessant, at de voksne kolyadnykiv grupper (de, som synger julesange, red.) hovedsageligt består af unge mænd. De vælger deres ataman (leder fra kosaktiden, red.), der er klog, vittig og har et ry blandt bønderne. De unge kolyadnyky-mænd går ind i huset, synger under ikonerne, og sætter sig derefter ved bordet, men spiser ikke længe, så bukker de for værterne og går til et andet hus.

Det er spændende at vide, at ordet kolyada kommer fra navnet på romernes Nytår, der kommer en uge efter den lystige Saturnalia (romersk religiøs fest, red) i anden halvdel af december. Efterfølgende begyndte ukrainerne at kalde julens sange schedrivky for denne aften var generøs og rig. Og en af de mest berømte ukrainske julesange er stadigvæk sangen «Dobryj vechir tobi!» («Godaften til dig!»).

Oversættelse af Olena Yanykh

Læst 1416 gange Senest ændret Fredag, 16. Februar 2018