Lørdag, 17. Februar 2018

Vareniki med knapost og creme fraiche er en af ukrainernes favoritret og obligatorisk til Fastelavn

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vareniki med knapost. Vareniki med knapost. Foto: www.vmirevkusnogo.ru

Vareniki er en af de mest populære retter i alle ukrainske diasporaer.

Denne ret af dej og med fyld betragtes ligesom borsch som typisk for det ukrainske nationale køkken. Vareniki nævnes ofte i ukrainsk folklore. Vores forfædre identificerede dem med Månen på grund af deres lighed i form, og de blev brugt som offermad dedikeret til gudinden for vand. Vareniki med knapost blev ofret ved brøndene med kildevand.

Ukrainerne troede på, at vareniki har en magisk betydning. De blev nødvendigvis kogt den dag, hvor en ko kælvede eller et får læmmede i en bondegård. Dette var at give dyret et godt helbred og frugtbarhed.

På julebordet er vareniki symbolet på den nye måne og fortsættelsen af slægten. I nogle regioner i Ukraine var variki med knapost og creme fraiche en obligatorisk ret til Fastelavnsugen (Maslenitsa).

Under høsten spiste de gamle ukrainere vareniki som en rituel ret. Vareniki ligner ikke ved en tilfældighed månens form i dens sidste kvartal – da høstes skæbne blev besluttet. Sådanne fødevarer skulle give høstkarlene månens styrke.

I dag skriver vi om vareniki med knapost og creme fraiche, der, som vareniki med hvidkål, længe har været en daglig ret for ukrainere. Vareniki med knapost kan, som alle slags andre vareniki, let fryses og derefter koges i 10 minutter.

I Amerika er «gårdost» bedst egnet til vareniki med knapost. I mange europæiske lande er det – for at sikre, at det rigtige produkt er købt – bedre at købe i ukrainske, polske eller russiske forretninger.

Ingredienser

Til dejen:

meget varmt vand – 1 glas
æg – 1 stk.
mel – 2 glas
salt – 1 tsk.
sukker – 1 spsk.
eddike – 1 spsk.

Til fyldet:

knapost – 500 g
æg – 1 stk.
salt – en knivspids
sukker – efter smag

Fremgangsmåde

I en lille skål piskes ægget lidt. I en anden dyb skål sigtes mel, tilsættes salt og sukker, blandes, så der dannes en tragt. Deri hældes meget varmt vand. Når kedlen koger, vent i fem minutter, og du kan bruge det. Bland mel og vand hurtigt med en gaffel. Når det bliver svært at arbejde med en gaffel, skal du tilsætte det piskede æg til dejen. Derefter tilsættes eddike og ælt dejen med dine hænder. Hvis det viste sig at være klæbrigt – tilsæt lidt mel, men vær ikke for rundhåndet. Ellers vil dejen vise sig at blive som «gummi». Den færdige dej pakkes i madfilm og sættes i køleskabet.

I en dyb skål blandes knapost, æg og sukker. Vareniki kan laves sødt eller salt (at vælge imellem). Sød – tilsæt mere sukker i fyldet. Salt – mere salt, samt finthakket foråsløg og endda lidt hvidløg (efter ønske).

vareniki with cottage cheese photo vmirevkusnogo.ru 02

Vi tager dejen fra køleskabet, ruller det ud på en flad overflade, støer med mel. Brug en form til en kiks eller et glas og skær ud i cirkler (eller brug metoden beskrevet i vareniki med hvidkål). I midten udlægges en teskefuld fyld (eller lidt mere afhængigt af cirklens diameter), forbind kanterne og klem kanten sammen.

vareniki with cottage cheese photo vmirevkusnogo.ru 03

Vareniki kan fryses til senere brug. Udlæges på en flad overflade, lægges i fryseren, og når de er frosne, skal de lægges i en plastikpose til langvarig opbevaring.

vareniki with cottage cheese photo vmirevkusnogo.ru 04

Hæld vand i en lille bred gryde og kog det. Vi salter vandet og sætter nogle vareniki i. Det optimale antal af vareniki kan bestemmes som følger. Forrestil dig omkredsen af din gryde. Hvor mange vareniki kan passe i denne cirkel i en række – så mange vareniki skal du koge ad gangen. Vi lægger vareniki i kogende vand, blander dem, så de ikke hænger fast i bunden af gryden. Vi bringer dem i kog, vi reducerer varmen, så de ikke koger. Vi lader dem simre i 5 minutter. Hvis du ikke er sikker på om vareniki er klar, tag en og prøv den.

Vi tager de færdige vareniki med knapost med en hulske, tilsætter lidt smør og blander dem for at de ikke klistrer sammen.

vareniki with cottage cheese photo vmirevkusnogo.ru 01

Vareniki er meget velsmagende med creme fraiche. I nogle familier er creme fraichen strøet med sukker.

vareniki with cottage cheese photo vmirevkusnogo.ru 05

Kilde: www.vmirevkusnogo.ru

Læst 1782 gange Senest ændret Lørdag, 17. Februar 2018

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team