Paska – ceremonielt triveligt påskebrød, der er almindeligt i Ukraine og blandt nogle andre folkeslag. Moderne ukrainsk paska kan ifølge deres opskrift ikke skelnes fra russisk påskekage, kulich.
Normalt bages flere påskebrød i forskellige størrelser, undertiden for hvert familiemedlem og et stort for alle. Der bages også små påskebrød til forfriskninger. Påskebrød bages på forhånd: onsdag, torsdag eller lørdag formiddag. I dag kan man købe alt i supermarkeder.
Der er regionalt meget forskel på dekoration og måden at lave påskebrød på. For eksempel i Galicien og Transkarpatien bages påskebrød hovedsageligt i form af rundt brød med et specielt ornament på toppen.
Tidligere blev det antaget, at det er en synd at spise påskebrødet, før det er blevet velsignet. Tidligt om søndagen går man til kirken for velsignelse af paska. Om aftenen forberedes en kurv, hvor de udover paska også ligger æg og anden mad, som man kan spise til morgenmad derhjemme med sin familie efter besøget i kirken.
Ingredienser
Til dejen:
mælk – 250 ml
smør – 200 g
rosiner – 200 g (valgfrit)
olie - 1 spsk.
æggeblommer – 8 stk.
æggehvide – 1 stk.
sukker – 250 g
vaniljesukker – 1 tsk.
mel – 600 g
salt – 0,5 tsk.
tørgær – 11 g
Til glasur:
æggehvider – 2 stk.
melis – 150 g
citronsaft – et par dråber
Fremgangsmåde
Tilberedning af dej. Sigt halvdelen af mængden af mel to gange (kræves!!! Melet bliver luftigt, og dejen bliver meget velsmagende) og bland med gær. Tilsæt varm mælk. Ælt dejen, dæk med en serviet og sæt det på et varmt sted i 1 time (dejen skal hæve 2-3 gange).
Pisk æggeblommer og æggehvide sammen med sukker og vanilje til det bliver hvidt.
Smørret skal tages ud af køleskabet på forhånd for at blive blødt. Vask rosiner, tør med et serviet og drys med mel. Alt dette tilføres dejen, der tilsættes salt, og man begynder at ælte. Gradvist tilsættes det resterende mel, indtil dejen ikke hænger fast i hænderne.
Dejen dækkes igen, og sættes på et varmt sted for at hæve. Når dejen er fordoblet, slås den ned og sættes til at hæve igen. Smør bagepladen med olie. og drys mel på. Spred dejen i formene på en sådan måde, at den kun udfylder 1/3, tildæk formene og lad dejen hæve igen.
Forvarm ovnen til 180° C. Påskebrødene bages 40-45 minutter, indtil de er gyldenbrune.
Gør glasuren klar. Pisk æggehviderne med melis, tilsæt et par dråber citronsaft. Dekorer påskebrødene med glasur, mens de er varme. Pyntes straks efter eget skøn, inden glasuren størkner.
Dit påskebrød er færdigt, og du er klar til festen.
God påske,
og velbekomme!
Kilde: www.vmirevkusnogo.ru
Oversættelse af Olena Yanykh