Tirsdag, 18. Marts 2014

Sevastopol er byen med Sortehavsflåden

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
For dem, som kan lide store skibe, er Sortehavsflåden et besøg værd. 2011. For dem, som kan lide store skibe, er Sortehavsflåden et besøg værd. 2011. Foto: Jørgen Deleuran.

Sevastopol, tidligere kendt som Sebastopol, er en havneby i Ukraine, og ligger ved Sortehavskysten på Krimhalvøen.

 

Sevastopol blev grundlagt i 1783 af Grigorij Potemkin efter at det russiske kejserdømme under hans ledelse samme år havde annekteret Krim-khanatet, herunder Krimhalvøen. Samme år etablerede Potemkin Sortehavsflåden med Sevastopol som base.

Andre Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig var Sevastopol belejret i 250 dage i 1941/42 og blev stormet af tyske tropper 4. juli 1942. Under belejringen brugte tyskerne en af de største konventionelle kanoner, der nogensinde har været brugt i krig, Schwerer Gustav. Den Røde Arme generobrede byen i 1944.

curiousua com war train sevastopol crimea ukraine photo joergen deleuran

Lokomotivet med kanon blev brugt mod nazisterne under Anden Verdenskrig. På siden er der malet ordene «Død over fascismen». 2011.

 

Efter krigen

I 1954 blev hele Krimhalvøen, og dermed også Sevastopol, overført fra Den Russiske Socialistisk Føderative Sovjetrepublik til Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik.

Sevastopol til leje

Ukraine og Rusland havde en aftale som sikrede, at Rusland kan anvende Sevastopol som marinebase frem til 2017. 21. april 2010 indgik den ukrainske præsident Viktor Janukovitj og den russiske præsident Dmitrij Medvedev en aftale om, at Rusland kunne leje marinebasen i yderligere 25 år efter 2017 i bytte for naturgas til reduceret pris.

Rusland brød aftaler

Da Rusland i april 2014 besatte Krim, beslaglagde Moskva-regimet også den del af Sortehavsflåden, som tilhørte Ukraine. Med besættelsen brød Rusland således både aftalen fra 21. april 2010 samt det endnu vigtigere Budapest-memorandum, hvor Rusland i 1994 forpligtede sig til at respektere Ukraines grænser og suverænitet.

Oplev Sortehavsflådens historie

På Lenin Gaden tæt på havnen ligger Sortehavsflådens Museum. Her kan man få et grundigt indblik i flådens historie, og der er en stor udstilling af gamle våbensystemer, miner og missiler.

curiousua com museum black see fleet sevastopol crimea ukraine photo joergen deleuran

Museet for Sortehavsflåden. 2011.

Mange forskellige aktiviteter

Havnen i Sevastopol er ikke kun hjemsted for Sortehavsflåden. Der er mange forskellige aktiviteter i havnen. Således er det også her, man finder det store skibsreparationsfirma Sorius, som udover at beskæftige sig med reperationer også foretager ombygninger og maling af skibe samt leverer reservedele og skibsudstyr.

curiousua com sorius ship repair firm sevastopol crimea ukraine photo joergen deleuran

Skibsreparationsfirmaet Sorius. 2011.

Også diverse handelsskibe anløber havnen for at losse eller laste varer, og mange af skibene kommer langvejs fra.

curiousua com cargo ship sevastopol crimea ukraine photo joergen deleuran

Fragtskib fra Belize. 2011.

Vil man opleve havnen fra vandsiden, er der rig mulighed for det. Der findes adskillige turbåde, som bringer turister rundt på en interessant sejltur, hvor man ser de mange flådeskibe og aktiviteter i havnen.

curiousua com harbour tour sevastopol crimea ukraine photo joergen deleuran

Sejltur i Sevastopol Havn. 2011.

Fortiden mindes

I Ukraine findes der mange monumenter til minde om fortidens hændelser. I havnen i Sevastopol finder man Monumentet For De Sænkede Skibe. Monumentet blev opført i 1905–50 år efter det første forsvar af Sevastopol – og er til minde om de skibe, som under Krimkrigen blev sænket i bugten for at hindre de engelske, franske og tyrkiske flådestyrker i at få adgang. Monumentet består af granitblokke og en syv meter høj korinthisk søjle, hvor der på toppen er placeret en tohovedet bronze-ørn.

curiousua com monument to the sunken ships sevastopol crimea ukraine photo joergen deleuran

Monumentet For De Sænkede Skibe. 2011.

Læst 529 gange

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team