Fra 1956 og frem til Sovjetunionens sammenbrud var Balaklava på Krims sydkyst en lukket by. Kun de omkring 3.000 ansatte på den hemmelige base for ubåde, samt deres familier, havde lov til at færdes i byen. Besøg udefra var forbudt, og det samme var indbyrdes samtale om, hvad der foregik på basen. Byen var stærkt bevogtet, og ethvert forsøg på indtrængen ville have fået fatale følger for den, som prøvede.
En model (skala 1:50) af en af de ubåde, som hørte hjemme i Balaklava. Der er tale om en sovjetisk Warsawyanka, eller KILO I, som NATO benævnte typen. 2011.
Balaklava ligger i en S-formet fjord, der udmunder i Sortehavet. På fjordens østside ligger selve byen, og på vestsiden befinder basen sig. Udefra er der ikke meget, der tyder på, at der skulle være en stor base med ubåde, arsenal, fabrikker m.m. Det hele befinder sig nemlig inde i et bjerg.
Oversigt over Balaklava Ubådsbase. 2011.
Basen består af kilometervis af gange og kanaler som møjsommeligt er udgravet. Det samme gælder for alle de øvrige faciliteter såsom arsenal, fabrikker til fremstilling af torpedoer, kontorer m.v.
De underjordiske gange synes uendelige. Med mellemrum er der tykke stålporte, så man kunne lukke basen af i sektioner, hvis det skulle blive nødvendigt. 2011.
De mange kilometer lange gange og kanaler blev udgravet ved hjælp af maskiner, som den på billedet. 2011.
I dag er byen ikke længere lukket, og basen fungerer som et spændende museum, hvor man sagtens kan bruge flere timer, hvis man skal opleve det hele.
Museet byder på mange interessante effekter og opstillinger. Her interiør fra en ubåd. 2011.
Torpedofabrikken var leveringsdygtig i forskellige typer og størrelser af torpedoer. Her ses en af de virkelig store. 2011.