Byen er i dag en af de vigtige byer på Krims sydkyst, og har et befolkningstal på omkring 30.000.
Alusjta er blandt Krims byer en af de mest besøgte af turister, som ønsker at nyde ferien ved Sortehavet.
Når man kommer fra Krimbjergene ses turistbyen Alusjta ved Sortehavets kyst, 2010.
Der findes i byen spor fra tidligere kulturer, f. eks. et byzantinsk forsvarstårn og en genovesisk fæstning fra det 15. århundrede.
Byen er beliggende lige nedenfor Krimbjergene, hvorfor området er meget klippefyldt, men også fine sandstrande er der mange af. De fleste af disse er privatejede, og der opkræves en mindre betaling for benyttelse af dem.
I faldskærm efter speedbåd på Sortehavet, 2010.
Alusjta bærer stærkt præg af at være turistby. Således er der mange barer, caféer, restauranter og forlystelser. Der er noget for enhver smag og for både voksne og børn.
En af Alusjtas mange forlystelser, 2010.
Et par af byens mange caféer, 2010.
Det er nemt at komme til Alusjta, der ligger på ruten for verdens længste trolleybusbane, der går fra hovedstaden Simferopol via Alusjta til Jalta. Turen gennem Krimbjergene er en meget anbefalelsesværdig oplevelse.
Alusjtas trolleybus-station, 2010.