Søndag, 7. September 2014

Våbenhvilen opfattes forskelligt, og er allerede brudt. Beviser for russisk tilstedeværelse i Ukraine

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Håbet, om at våbenhvilen fører til fred, er spinkelt. Amnesty International beviser, at der er russisk militær i Ukraine.

 

Ukraines præsident Petro Poroshenko lægger sin 14-punkts plan til grund for aftalen, mens terrororganisationerne DFR og LFR lægger vægt på Volodymyr Putins 7-punkts plan. Derfor kan der være begrundet tvivl om, hvor langt enigheden strækker sig og dermed, hvor holdbar og langsigtet våbenhvilen er.

Brud på våbenhvilen

Der er da også allerede meldinger om brud på våbenhvilen. Separatisterne beskylder Ukraine for at angribe dem, mens det fra ukrainsk side hævdes, at separatisterne siden våbenhvilens indgåelse har brudt den adskillige gange.

"Vi har observeret en række provokationer fra oprørene. De skød på vores anti-terrorenhed 28 gange, og 10 af dem skete efter indgåelsen af våbenhvilen," fortalte talsmand for Sikkerheds- og Forsvarsrådet Andrij Lysenko i fredags.

Sent lørdag aften beskød russisk militær Mariupol med "Grad" missilsystemet, rapporterer by24.org.

Søndag morgen meldes der om langvarige granateksplotioner nord for Donetsk i området, hvor lufthavnen ligger. Den er under kontrol af de ukrainske styrker, selvom byen kontrolleres af oprørerne. Det er et øjenvidne, der til Ritzau har berettet om granatangrebet, men der forlyder ikke noget om hvem, der står bag.

Beviser for russiske kampvogne og artelleri i Ukraine

Selvom terroristerne opfatter Putins plan som værende grundlaget for aftalen, fortsætter Putin med at hævde, at Rusland ikke er involveret i krigen hverken med støtte eller med russisk militær på ukrainsk område. Dette tilbagevises i dag meget klart af Amnesty International, der netop har fremlagt beviser på, at det russiske militær befinder sig i Ukraine.

Organisationen anklager Rusland for at opildne separatisterne og for at ophobe russiske kampvogne og artelleri i det østlige Ukraine.

"Vi har beviser for, at Rusland øger konflikten, både gennem direkte indgreb og ved at støtte separatisterne," udtaler Salil Shetty fra Amnesty International.

Satellitbilleder, som organisationen offentliggør i dag, viser russiske kampvogne og artelleri på ukrainsk område.

Læst 432 gange Senest ændret Lørdag, 22. Juni 2019

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team