Søndag, 26. Oktober 2014

Ukrainerne kan i dag skabe et nyt politisk landskab

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Valget er i gang i både Ukraine og ved udenlandske valgsteder, og der forudses sejr til den vestligt orienterede linje.

Ukrainere i Australien var de første ved stemmeurnerne, skriver Kyiv Post. Det skyldes tidsforskellen på 8 timer, hvilket vil sige, at de begyndte afstemningen kl. 00.00 Kiev tid. Da afstemningen startede i Ukraine havde 34 af 112 valgsteder i udlandet åbnet med succes, fortæller udenrigsministeriet.

I Slavjansk, der den 5. juli blev befriet, strømmer beboere til valgstederne for at være med til at sammensætte det nye parlament. Også i Krasnoarmiysk i den urolige Donetsk-region stemmes der.

Etniske russere bliver ukrainske patrioter

Ifølge professor Andreas Umland, Kievs Mohyla Akademi, er kløften mellem den del af befolkningen, der er vestligt orienteret og den del, der er orienteret mod Rusland, blevet væsentlig mindre på grund af de voldelige separatister i det østlige Ukraine. Dette kan ved dagens valg skabe et nyt politisk landskab.

Til Radio Free Europe siger han, at mange russisktalende ukrainere, der tidligere var positivt stemt overfor Putin, i dag mener, at det er Rusland, der leder og støtter krigen.

"Selv mange etniske russere, som er ukrainske statsborgere, er nu ved at blive ukrainske patrioter i den fulde betydning af ordet," siger Andreas Umland.

Derfor mener han, at ukrainerne i dag vil stemme til fordel for europæisk integration.

Læst 257 gange

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team