Onsdag, 3. December 2014

Ministerkabinet dannet i Verkhovna Rada

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Verkhovna Rada i Kyiv. Verkhovna Rada i Kyiv. Foto: Jørgen Deleuran.

I går den 2. december blev der udnævnt 17 ministre – 3 af dem er fra udlandet.

 

Med udnævnelsen af de 17 ministre er Ukraines nye regering nu dannet. Der er flere kendte navne imellem, men særligt skal man bemærke 3 af de nye ministre. Grunden til, at de er værd at bemærke, er, at de alle tre dagen før deres udnævnelse fik tildelt ukrainsk statsborgerskab. At de er blevet ministre, skyldes dels deres store politiske erfaringer og resultater fra deres respektive fødelande, dels at man har ønsket at hente ekspertise udefra.

Ekstraordinære udfordringer – innovative løsninger

I sin redegørelse, for hvorfor disse tre er blevet udnævnt, sagde præsident Petro Poroshenko: "Der er absolut ekstraordinære udfordringer for Ukraine. En yderst vanskelig økonomisk situation, russisk aggression, der er behov for omfattende reformer og bekæmpelse af korruption. Alt dette kræver innovative løsninger i regeringen. Dette betyder, at der skal søges efter kandidater til den nye regering, ikke kun i Ukraine, men også i udlandet."

Det drejer sig om den nu tidligere amerikanske statsborger Nataliia Yaresko, der er blevet finansminister og som tidligere har beklædt forskellige økonomiske stillinger i USAs udenrigsministerium, den litauiske Aivaras Abromavichus, der er blevet minister for økonomisk udvikling og handel og som kommer fra East Capital (kapitalforvalter med speciale i investeringer i Østeuropa og Asien), samt sundhedsminister Oleksandr Kvitashvili, der er fra Georgien, hvor han fra 2008 til 2010 besad samme ministerpost.

De 17 ministre:

Valerii Mykolaiovych Voshchevskyi: vice-premierminister.

Viacheslav Anatoliiovych Kyrylenko: vice-premierminister og kulturminister.

Hennadii Hryhorovych Zubko: vice-premierminister og minister for regional udvikling, byggeri og bolig samt kommunale tjenester.

Hanna Volodymyrivna Onyshchenko: minister for ministerkabinettet.

Oleksii Mykhailovych Pavlenko: minister for landbrugspolitik og fødevarer.

Arsen Borysovych Avakov: minister for indre anliggender.

Ihor Anatoliiovych Shevchenko: minister for økologi og naturressourcer.

Aivaras Abromavichus: minister for økonomisk udvikling og handel.

Volodymyr Vasyliovych Demchyshyn: minister for energi og kulindustri.

Andrii Mykolaiovych Pyvovarskyi: minister for infrastruktur.

Yurii Yaroslavovych Stets: minister for informationspolitik.

Ihor Oleksandrovych Zhdanov: minister for ungdom og sport.

Serhii Myronovych Kvit: minister for videnskab og uddannelse.

Oleksandr Kvitashvili: sundhedsminister.

Pavlo Valeriiovych Rozenko: minister for socialpolitik.

Nataliia Yaresko: finansminister.

Pavlo Dmytrovych Petrenko: justitsminister.

Læst 658 gange

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team