Mandag, 19. Marts 2018

Mykola Makarenkos arbejdsgivers forsikring skal betale erstatning til enken

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Ekatarina Makarenko skal have erstatning fra sin afdøde mands arbejdsgivers forsikringsselskab, men sagsbehandlingen er langvarig.

I sagen om den ukrainske landarbejder Mykola Makarenkos arbejdsulykke, hvor han den 12. oktober 2017 døde i en kornsilo på Knud Puge Kjær Knudsens gård ved Tølløse, har enken, Ekaterina Makarenko, 5 måneder senere endnu ikke hørt fra de danske myndigheder angående erstatning for tab af ægtemand og familiens forsørger.

Efter at Curiousua.comgik ind i sagen og stillede en række spørgsmål til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er Ekaterina Makarenko nu endelig blevet kontaktet. Spørgmålene, som vi stillede og svarene på dem, kan læses nede i artiklen.

Dødsulykken er indberettet og arbejdsskadeforsikringen dækker

Der har været tvivl om hvem, der var arbejdsgiver for Mykola Makarenko. Knud Puge Kjær Knudsen har oplyst til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at hans far, Peter Kjær Knudsen, var arbejdsgiveren. Denne har imidlertid oplyst, at arbejdsgiveren var et vikarbureau ved navn Euro Power. Over for Curiousua.com har Peter Kjær Knudsen bekræftet, at der er tale om vikarbureauet Uitzendbureau Euro Power, der er hjemmehørende i den hollandske by Heeswijk-Dinther.

Peter Kjær Knudsen fortæller til Curiousua.com, at han har en entrepricekontrakt med bureauet, og at han kontakter dem, når han har brug for en medarbejder. Dette skete også i forbindelse med Mykola Makarenko, som på det tidspunkt befandt sig i Sverige, hvorfra Peter Kjær Knudsen hentede ham.

På spørgsmålet om, hvorfra enken skal have erstatning for tab af sin mand og familiens forsørger, svarer Peter Kjær Knudsen:

– Det er jo sådan i Danmark, at din arbejdsskadeforsikring dækker. Så min arbejdsskadeforsikring dækker jo. Jeg har indberettet skaden til Arbejdsskadestyrelsen (styrelsen har skiftet navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, red.).

Proceduren for sagsbehandling hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Vi har bedt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en redegørelse for, hvordan proceduren er i sager om dødsulykker. Vi har stillet en række spørgsmål, som presseansvarlig Christian Frederik Mortensen har svaret på.

Hvor lang er sagsbehandlingstiden gennemsnitligt?

– Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bestræber sig på, at afgøre sager med dødsulykker hurtigst muligt. Sagsbehandlingstiden afhænger af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Det kan oplyses, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager er 9 måneder, og at 80 procent af sagerne afgøres inden for et år.

Hvilke konkrete omstændigheder kan have indflydelse på sagsbehandlingstiden?

– Det, som kan tage tid, er sagsoplysningen. Man skal skaffe oplysninger om, hvordan manden var ansat. Det handler om, at man skal sikre sig, at han er omfattet af dansk lov, og så skal man være sikker på også hvem, der var arbejdsgiver, for det er jo et forsikringssystem, det vil sige, at det er arbejdsgiverens forsikring, der skal gå ind og dække erststning og sagsbehandling. I henhold til arbejdsskadeloven er det den arbejdsgiver, der har nytten af arbejdet og som har instruktionsbeføjelsen, der den sikringspligtige arbejdsgiver. Det skal vi så ind og kigge på. Og så skal man ud og finde, hvad der er af efterladte. Og så skal man træffe en afgørelse og fastsætte en eventuel erstatning.

Hvordan skabes der kontakt til enken?

– Når vi modtager en anmeldelse om en dødsulykke, vil vi undersøge, om der er efterladte – altså ægtefælle/samlevende og eventuelt børn. Hvis der er oplysninger om efterladte i sagen, vil vi på baggrund af sagens oplysninger kontakte efterladte og få oplysninger om ægteskab/samliv og eventuelle børn. Dette gøres ved almindelig brevpost, evt. på engelsk. Det er meget forskelligt, hvordan folk er ansat, og om arbejdsgiver har de der adresser. Hvis ikke vi kan få oplysningerne på anden vis, så kan det blive nødvendigt at kontakte ambassaden. Det er vores pligt at skaffe de nødvendige oplysninger for sagens behandling.

Er det normal procedure, at der går 5 måneder eller mere, før enken første gang hører fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at hun således i lang tid kan gå i uvished om, hvordan hendes situation er?

– Det skal selvfølgelig gå hurtigst muligt, og det betyder også, at vi kontakter efterladte hurtigst muligt, når vi har oplysningerne.

Når jeg spørger, om det er normal procedure, at der går 5 måneder eller mere, er det fordi, jeg har kendskab til en konkret sag med en ukrainer, der er død, og hans enke siger her 5 måneder efter hans død, at hun intet har hørt fra Danmark. Det er den sag, hvor en ukrainer døde i en kornsilo. Nu er der så en enke og to efterladte børn, og enken har ingen indtægt.

– Vi kan ikke udtale os om en konkret sag. Afgørelsen kommer samlet, og det er en afgørelse, som tager stilling til hvem, der var arbejdsgiver, var han omfattet af dansk arbejdsskadelov på tidspunktet, er han død som følge af ulykken, og er der erststningsberettigede efterladte. Hvis der er, så skal de have et overgangsbeløb, og så skal man tage stilling til, om de også har ret til erstatning for forsørgertab. Vi behandler sager om dødsfald så hurtigt som muligt.

Hvilken dokumentation skal enken have på, at hun er afdødes enke?

– Hvis der i sagen er en ægtefælle/samlevende, skal dette dokumenteres af den efterladte. Hvis der er tale om en ægtefælle skal der foreligge en vielsesattest, som er attesteret af hjemlandet der bekræfter ægteskabets indgåelse.

Hvis der er tale om samlevende, skal man som efterladt kunne dokumentere, at dette forhold som udgangspunkt har bestået 2 år før ulykken, f.eks. i form af udskrift om fælles bopæl, økonomi etc.

Hvordan udregnes erstatningssummen? Tages der her f.eks. hensyn til antal børn, og om hjemlandet er medlem af EU eller ej?

– Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle/samlever, og det vurderes, at der er tale om en ulykke, der kan anerkendes, vil der blive udbetalt et overgangsbeløb til den efterladte, som i 2018 udgør 165.500 kroner.

Herefter vil AES foretage en vurdering af, om den efterladte også har ret til erstatning for tab af forsørger. Erstatningen vil blive fastsat under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv. I denne vurdering indgår alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse, forsørgerhold og økonomiske forhold. Erstatningen tildeles i form af en tidsbestemt løbende ydelse som årligt udgør 30 procent af afdødes årsløn jf. arbejdsskadesikringslovens §20. Den efterladte vil højst kunne modtage denne ydelse i 10 år.

Hvis afdøde efterlader sig børn, som der er forsørgelsespligt over for, har barnet ret til en løbende årlig ydelse på 10 procent af afdødes årsløn indtil barnet fylder 18 år jf. arbejdsskadesikringslovens §21.

Overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger vil blive udbetalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab.

Efterladte vil blive partshørt over sagens oplysninger, inden der træffes afgørelse.

Langvarig sagsbehandling til skade for efterladte

Set i lyset af hvilken katastrofe det er at miste sin mand og familiens forsørger, er der tale om en meget langvarig sagsbehandling, som kun kan forøge katastrofens omfang. Det burde være en vigtig opgave for regeringen at sørge for, at skaden for de efterladte minimeres – ikke maksimeres.

Når regeringen gerne vil tiltrække udenlandsk arbejdskraft er det et meget skidt signal at sende, at en familie, der mister sin forsørger, i mange måneder skal gå i uvished om sin situation, fordi den ikke bliver kontaktet af de danske myndigheder. Og for de udlændinge, der allerede arbejder i Danmark, må sagen om Mykola Makarenko og hans enkes situation også vække bekymring for, hvordan det skal gå deres familier, hvis de kommer i en lignende situation.

Tilførsel af ressourcer til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne utvivlsomt mindske sagsbehandlingstiden og dermed mindske den efterladte families katastrofe.

Fakta om arbejdsulykker i dansk landbrug

Fra 2011 til 2016 steg antallet af arbejdsulykker med 17 procent.

I 2017 var der 912 tilsynsbesøg på arbejdspladser i landbruget. I 2011 var der 4107.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at der er brug for mere kontrol. I stedet satser han på en oplysningskampagne, som ministeriet har sat i værk sammen med Landbrug & Fødevarer, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet.

Kilde: Ugebrevet A4

Læst 854 gange Senest ændret Mandag, 19. Marts 2018

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team