Søndag, 4. August 2019

Ukraines præsidentvalg set med en danskers øjne

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Hanna Severinsen under DUS mødet "Ukraine og EU efter præsidentvalget i Ukraine".  Hanna Severinsen under DUS mødet "Ukraine og EU efter præsidentvalget i Ukraine". Foto: Olena Yanykh.

Hanne Severinsen har flere gange været valgobservatør ved ukrainske valg, således også ved det nyligt overståede præsidentvalg.

Ved et arrangement i Dansk Ukrainsk Selskab (DUS) fortalte Hanne Severinsen om sine oplevelser i den forbindelse samt om sine overvejelser om det, der foregik før og under valget.

Severinsen startede med at sige, at hun syntes, at det var et spændende valg, og hun fortalte om valgets procedure. Det foregik i to runder, og der var 39 opstillede kandidater til første runde.

Forvirrende – og det er også meningen

”Det bliver man jo nødt til at reducere lidt,” sagde Hanne Severinsen. ”Det med, at man stiller så mange op, det er jo bl.a. fordi, der er nogle, der bare gerne ville stille op, fordi så kan de måske få lidt berømmelse, til der kommer parlamentsvalg senere. Så er deres navn ligesom blevet kendt. Man skal betale ca. 620.000 kr i depositum, som er tabt, hvis ikke man går videre til anden runde.”

”Der er altså så også nogle oligarker, som simpelthen betaler nogen for at stille op. De kaldes tekniske kandidater, og de skal bruges til sådan at gøre det hele lidt forvirrende. F.eks. var der en, der hed Juri Timoshenko, hvilket jo betød, at han stod lige ved siden af Julia Timoshenko, og der var nogle, der satte kryds ved dem begge to, og der var nogle, som satte kryds ved ham.”

”Men det bruges også til, at for at man kan blive medlem af valgkommisionen, så skal man have en præsidentkandidat, og så kunne der principielt være 39 i alle valgkommisionerne rundt på valgstationerne. Det var der heldigvis ikke. Men det gør jo, at det hele bliver en smule forvirrende, og det er altså det, der er meningen. Man får så også ret til at få en plakat med sine bevingede ord, og de skal så sættes op uden for valgstedet. Og der var jo altså ikke ret mange steder, hvor man kunne sætte 39 af sådan nogle kæmpe plakater op. Der var nogle steder, hvor de bare havde lagt dem på et bord, og så kunne man selv stå og bladre.”

Kontrol og mere kontrol

”Når jeg sådan ser på, hvordan de kontrollerer hinanden i Ukraine, så er jeg sikker på, at hvis de kom til Danmark, så ville de besvime simpelthen.”

Hanne Severinsen henviste her til den enkle danske procedure ved valg, hvor man afleverer sit valgkort, bliver spurgt til ens fødselsdag og derefter får udleveret stemmesedlen. I Ukraine skal man først kvittere på valglisten, at man er kommet frem. Så skal man kvittere på en særlig seddel, der hænger sammen med stemmesedlen, og den, der udleverer, skal også kvittere.

”Når der er valg i Ukraine, tager det altid forfærdelig lang tid med at aflevere til det centrale valgsted. Der var 84 valgsteder i det distrikt, hvor jeg skulle sidde om natten og vogte på, om nu afleveringen foregik på den rigtige måde. Og det var så først ved 2-tiden, at de alle sammen kom anstigende. De skulle så vente men fik dog numre. Da jeg forlod dem om morgenen klokken 8, så havde de nået halvdelen. Så kan man undre sig over, hvordan det kan tage så lang tid at aflevere. Men det var jo fordi, de skulle gå igennem alle protokollerne, og de er skrevet i hånden.”

”Jeg var i Kharkiv, hvor de taler russisk, og der havde man så besluttet, at man skal ikke bare skrive f.eks. 39, hvis der er en, der har fået 39 stemmer. Man skal også skrive niogtredive på ukrainsk. Det var der altså nogle, der ikke havde lært i skolen, for de havde lært russisk, så der var faktisk ret mange fejl. Og så blev de sendt ud, de blev dog ikke sendt hjem, og så skulle de lave protokollen om, og så måtte de hen i køen. Det var altså en lang proces, det må jeg sige.”

”Ellers foregik alt jo vældig godt, men de har også nogle underlige regler om, at når alt er talt op, og de har skrevet protokoller, så skriver de ligeså mange kopier, som der er valgtilforordnede og valgobservatører, og det skal de skrive i hånden, og så skal de alle sammen skrive under på det alt sammen, altså dem, der sidder i valgbestyrelsen.”

Ikke imponeret af argumenterne

Efter at have gennemgået selve valgprocedure, gik Hanne Severinsen over til at tale om kandidaternes optræden op til valget.

Zelenskiy fik jo de fleste stemmer, det havde folk også regnet med. Det sagde jo alle opinionsundersøgelser. I virkeligheden stod Yulia Timoshenko jo indtil nytårsdag forrest i opinionsundersøgelserne, men hun var klart nummer 3, så derfor endte hun med ikke at gøre vrøvl. Det vil så sige, at det var to, der gik videre, og der blev så en vældig valgkamp. Den var altså noget speciel.”

”Når man tænker på de valgkampe vi har med faktatjek og masser af debatter med alle kandidater. Det er selvfølgelig måske ikke muligt med de 39, men med de 2 skulle det jo nok være muligt at lave nogle forskellige dueller. Zelenskiy sagde, at det skulle foregå på fodboldstadiet i Kyiv. Poroshenko havde sagt, at Zelenskiy var sådan en drug addict, og Zelenskiy havde sagt, at Poroshenko var en fordrukken præsident. Så skulle de altså have taget blodprøver for at vise, om de på en eller anden måde var misbrugere.”

”Det stillede de op til under stor pressebevågenhed. Selve duellen varede kun en time. Jeg så den i fjernsynet, heldigvis med tolk. Jeg må sige, at jeg var ikke imponeret af argumenterne, Zelenskiy sagde til Poroshenko, at han var korrupt, og så læste han op af nogle forskellige anklager, og så sagde Poroshenko 'Dét passer ikke!' Hver gang de sagde noget, havde de hver deres heppekor, og der var nogenlunde lige mange på hver side. Og så sagde Poroshenko at 'Du er jo bare Kolomoiskys hånddukke', den her oligark, som sad i Israel, men som nu er kommet hjem til Kyiv, og som ejede en stor bank, som blev nationaliseret, og som han nu håber at få tilbage. Han finansierer 1+1 tv-kanalen, som i de sidste 3 år har vist, hvordan Zelenskiy vil være som præsident. Han har spillet en historielærer, som blev præsident. Det var sådan set valgkampen den der time. Der skulle også have været et på den officielle kanal, men der kom Zelenskiy ikke, så der sad Poroshenko og sagde det sædvanlige.”

Hvad talte til Poroshenkos fordel?

”Poroshenko blev ved valget simpelthen hældt af brættet. 72% stemte på Zelenskiy, og i virkeligheden fik Poroshenko kun flertal i Lviv-området, og så fik han i  øvrigt flertal blandt udlands-ukrainerne, men det hjalp jo ikke. På en måde må man vel sige, om det virkelig var fortjent. Han har jo trods alt været præsident i en meget urolig tid. Jeg har prøvet at notere, hvad man kan sige til hans fordel. Man må jo sige, at Ruslands offensiv blev jo stoppet. Det var han jo meget god til. På den udenrigs bane, har han jo sådan set været rimeligt succesfuld. Støtte fra EU og USA. Han opnåede associering og visumfrihed.”

curiousua.com hanne severinsen 02 photo olena yanykh

”Og ukrainiseringen, der må jeg sige, måske har han været lidt for grundig. Jeg synes i hvert fald, at da jeg så, hvordan det fungerede i Kharkiv med, at de ikke kunne stave ordentligt på ukrainsk, og det skulle de, ellers blev de sendt hjem og skrive det om igen. Det er selvfølgelig et pendul, der svinger, for for 30 år siden, var det jo ukrainsk, der overhovedet ikke fik lov til at eksistere, eller i hvert fald kun som talesprog. Nu undskylder folk jo, når de taler russisk. I øvrigt taler Zelenskiy jo russisk, han er opvokset i et russisktalende område. Han taler udmærket ukrainsk, men der er ingen tvivl om, at det er russisk, der er hans modersmål.”

Løsrivelse af den ortodokse kirke gav ikke point

”Jeg tror nok, at Poroshenko havde regnet med, at det, at han fik løsrevet den ortodokse kirke fra Moskva, at det ville have gjort, at han måske havde fået nogle ekstra point. Men det hjalp altså ikke. Man kan sige, at der har i virkeligheden været pressefrihed, men den pressefrihed, der har været, har jo nok i nogen grad været fordi, det er forskellige, der ejer medierne. Modsat i Rusland, der er al presse jo ejet af én oligark, nemlig Putin og hans folk. OECD har iagtaget de forskellige valgprogrammer, og der er ingen tvivl om, at hos f.eks. 1+1 blev Zelenskiy støttet, og så var der andre kanaler, hvor Poroshenko blev støttet. Men man skulle ligesom vælge ind på den kanal, hvor man vidste, at ens kandidat huserede.”

Udnævnelser i sidste øjeblik

”Men der er jo altså også mange ting, som ikke er sket. Noget af det, som har været det store problem for alle postsovjetiske lande, har været prokuratura-system. Det, at anklagemyndigheden ses som våben for den udøvende magt. Helt tilbage til sovjet-systemet var det en klassedomstol, hvor det altid var partiet, der havde ret. Når der var en anklage, så var det selvfølgelig også det, som dommen blev. Det er sådan lidt det, som er gået videre i nogle af de postsovjetiske lande.”

”Under Janukovich blev det jo simpelthen brugt som politisk undertrykkelsesmiddel, hvor der sad en masse tidligere ministre, som var blevet anklaget ud fra nogle politiske motiver, som vi jo i Helsinki Komiteen jo har lavet rapporter om. Systemet er sådan set blevet reformeret, men et er, hvad man skriver på papiret og laver af lovgivning, noget andet er jo, at når det kommer til at gennemføre det, så er oligarkernes interesser jo intakte.”

”F.eks. har man prøvet at lave et parallelt antikorruptionssystem, for man var ikke helt sikker på, at det fungerede godt nok, så man skulle have sat ekstra power på. De har så brugt alle mulige midler til at bekæmpe hinanden. Udnævnelsen af nye højesteretsdommere har medført en kompetencestrid mellem på den ene side præsidenten, som er den, der udpeger dem og så en high qualification kommission, som ikke skal være højesteretsdommere, som prøver at udpege nogen. Og så er der også en NGO, Public Integrity Council, som også prøver at give karakterer, og det har så betydet, at nogen synes det ene, og nogen synes det andet. Det har været meget trægt.”

Men lige pludselig gik det stærkt. 7. maj, og det er jo altså nogen dage efter den 21. april, hvor det jo sådan set var afgjort, at det var Zelenskiy, der skulle være præsident, der udnævner Poroshenko 75 nye højesteretsdommere og udnævner ny præsident for antikorruptionsdomstolen. Men okay, jeg ved godt, at nogen steder er der kutyme for, at afgående præsidenter laver sådan nogle krumspring, men jeg synes nu alligevel, at det der, det er ikke sådan særligt tillidsskabende.”

Præsidenten for forfatningsdomstolen fyret

”Der har også været magtkamp om forfatningsdomstolen. Poroshenko fyrede også præsidenten for forfatningsdomstolen den 14. maj, og den har ellers nogle sager, som er meget betændte. F.eks. en lov om ulovlig berigelse, og det er faktisk noget, som Danmark har været med til at prøve at få gennemført, at alle i betydende stillinger skulle lave en deklaration om, hvad de ejede, og hvad deres indkomst var. Hvis nu man tjener 100.000 om året og har en milliardformue, så er der jo et eller andet galt.”

”Det fungerede sådan set i begyndelsen, men så kom forfatningsdomstolen lige pludselig og sagde, at det var sådan noget, hvor man skulle bevise sin uskyld, og det var forfatningsstridigt. Der var mange uafhængige juraeksperter, som sagde, at det var meget forkert. Lige til allersidst så nåede Poroshenko også lige at udnævne 20 nye generaler og formanden for det nationale tv- og radioråd.”

Zelenskiy: Nye muligheder efter 28 spildte år

”Så kom jo indsættelsestalen, og jeg har lige taget et par citater. Zelenskiy startede med at sige, at hans søn havde undret sig over, at der nu pludselig var en præsident, der hed Zelenskiy, 'fordi, så er jeg jo præsident.' Og så sagde Zelenskiy 'Ja, men vi er alle sammen præsidenter, vi er alle sammen ansvarlige for ikke at være korrupte, og nu er der nye muligheder efter 28 spildte år.' Og han beder så parlamentet om at fjerne parlamentarisk immunitet og også at fjerne loven om berigelse og se at få lavet en ny valglov. Og så sagde han, vær venlig at afskedige chefen for security og forsvarsministeren, og derefter vil I få nogle medaljer for at gøre det. Og så sagde han, at han opløste Verkhovna Rada. Derefter sagde han 'Hele mit liv har jeg prøvet at gøre alt, hvad jeg kunne gøre for at få ukrainerne til at le, det var min mission. Nu vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at ukrainerne i det mindste ikke græder mere.' Så må vi jo så håbe, at det er rigtigt.”

Håber på ny valglov

”Noget af det, som jeg hele tiden har interesseret mig for, det er valgloven, fordi den ukrainske valgmåde er en af årsagerne til, at der aldrig er kommet nogen fornyelse. Det har været de samme ansigter, der har siddet og peget på hinanden og genvalgt hinanden, og vælgerne har ikke haft meget indflydelse. Det proportionelle element er det, der har gjort partierne til sådan en selvsupplerende karteldannelse, kalder jeg det. Det vil sige, man er nogle stykker sådan nogenlunde kendte, som i et område har noget magt, som man gerne vil ekspandere, og så laver man et parti, og der sørger man så selv for, hvem der stiller op på landsplan, og så må vælgerne altså vælge hele pakken. Men endnu værre er enkeltkredssystemet, det er altså et rigtig rigtig dårligt system. The winner takes it all. Nogen gange kan vinderen måske have 12%, og så er alle de andre stemmer spildt.”

curiousua.com presidents ukraine russia belarus 2009 2019 photo olena yanykh

”Hvis nu f.eks. ens modkandidat var meget tæt på, så kan man jo sørge for, at der bliver stillet en op, der hedder det samme, så der bliver spildt de der par procent, der ellers ville være forskellen, og det betyder jo altså, at enkeltkredssystemet har i den grad været de lokale oligarker, der enten selv har stillet op eller har haft nogen, som de ønskede at stille op. Det har jo så gjort, at der ikke har været særlig meget fornyelse. Man har så meget drøftet ændringer af valgmåden, og sidste efterår var der igen førstebehandling, og det var faktisk nogle udmærkede forslag, der var, hvorefter der indkom 4.400 ændringsforslag. Og det sidder de så og nørder med i valglovsudvalget, og det har de så gjort i 3/4 år, og der jo ikke sket noget.”

”Så siger Zelenskiy 'Fjern enkeltkredssystemet og sæt spærregrænsen ned og lav åbne lister.' Det skulle de lave på en dag, og det sagde de nej til. Det blev forkaster, og så får vi valg efter det gamle system. Derfor min konklusion: Det er lettere at skifte præsident, end at skifte politisk administrativt system. De er jo ellers meget stolte af, at hvor man kan se, at i Rusland og Belarus er det jo kendte ansigter, der hele tiden går igen, så må man jo sige, at de er gode til at skifte præsident. Spørgsmålet er, om de får skiftet politisk administrativt system. Det håber jeg.”

Læst 675 gange Senest ændret Søndag, 4. August 2019

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team