×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 419
 Udskriv denne side
Søndag, 24. maj 2015

Kulminearbejderstrejkerne i Donbas i 1989-91 som optakt til Sovjets sammenbrud, set i lyset af situationen i dag

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Ivan Nester Nielsen, historiker, cand. mag., har beskrevet kulminearbejdernes strejker som optakt til Sovjetunionens fald.

Årsagen til de massive kulminearbejderstrejker i 1989 i Sovjetunionens to største kulminedistrikter – Kuzbass i Rusland og Donbas i Ukraine – var en forringelse af den statslige forsyning af kulmine-regionerne med fødevarer og industrivarer som følge af den totale fødevaremangel i Sovjetunionen, der igen skyldtes den økonomiske krise i kølvandet på det drastiske fald på verdensmarkedsprisen på råolie. Kulminearbejdernes utilfredshed skyldtes endvidere manglende sikkerhed på arbejdspladsen, omfattende arbejdsulykker med døden til følge, samt et ønske om øget kulproduktion og forbedrede levevilkår.

Den 10. juli 1989 startede kulminearbejderstrejken i Kuzbass. En uge senere fulgte Donbas trop. Allerede den 19. juli stoppede 67 kulminer i Donbas deres arbejde. Over 222.000 kulminearbejdere i hele Sovjet var da omfattet af strejken. Den 20. juli var allerede 88 kulminer i Donbas omfattet af arbejdsnedlæggelsen. Også kulminearbejderne i den østligste del af naboregionen Dnipropetrovsk tilsluttede sig strejken.

Gorbatjov gik ind på kravene

Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov appellerede til Ukraines kulminearbejdere om at genoptage arbejdet. Efter lange forhandlinger i Kreml efterkom de ukrainske kulminearbejdere hans ønske, men først efter, at den sovjetiske ledelse var gået ind på de fleste af deres krav. I første omgang var der tale om rent sociale og lønmæssige, ikke politiske, krav.

Kommunistpartichef gik til bekendelse

Men ganske kort tid efter, nemlig den 3. september 1989, vedtog Ukraines Verkhovna Rada under indtryk af strejkerne en lov «om Den ukrainske sovjetrepubliks økonomiske uafhængighed». Loven var forårsaget af store problemer og vanskeligheder i planøkonomien og nedgangen i mange sektorer.

Den 7. september 1989 indrømmede den Moskva-tro ukrainske kommunistpartichef Volodymyr Shcherbytskyi på et møde i KPU’s Centralkomite, at de vigtigste årsager til strejkerne var negligeringen af sociale spørgsmål, et svigt i forhold til mange dagligdagsproblemer, dårlige boligforhold, utilfredsstillende lønforhold, manglende levering af dagligdags fornødenheder samt forringelser af miljøet.

Partichef trådte tilbage – og begik selvmord

På «kulminearbejdernes dag» den 27. september 1989 vedtog Donetsk-minearbejderne en resolution, der krævede, at den ukrainske kommunistpartichef, Volodymyr Shcherbytskyi, og forkvinden for Verkhovna Rada, Valentyna Shevchenko, trådte tilbage. Volodymyr Shcherbytskyi efterkom kravet dagen efter. I februar 1990, dagen før sin 72-års fødselsdag, begik han angiveligt selvmord i fortvivlelse over eroderingen af kommunistpartiets magt i Sovjetunionen og især i Ukraine.

Minearbejderne krævede statslig suverænitet for Ukraine

I marts 1991 indledte Donetsks minearbejdere en ny generalstrejke. Et af kravene denne gang var, at Ukraines statslige suverænitet skulle indskrives i forfatningen, og Sovjet skulle omdannes til en løs konføderation af suveræne stater. Kulminearbejderstrejkerne i 1989-91 blev en afgørende faktor for de økonomiske og politiske omvæltninger i 1991. Det gælder både valget af Boris Jeltsin til Ruslands præsident i juni 1991, det mislykkede gammelkommunistiske kup mod ham i august samme år i Moskva, og Ukraines Verkhovna Radas efterfølgende beslutning om at udråbe Ukraines uafhængighed, den 24. august 1991, hvilket blev bekræftet ved den ukrainske folkeafstemning af den 1. december 1991. Den 25. december 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere som stat.

Kulminearbejderne i Donbas støttede i det store hele Ukraines uafhængighed under folkeafstemningen. Under folkeafstemningen i december 1991 var der således også i Donbas et solidt flertal for uafhængigheden. Op gennem 90’erne, 00’erne og især i første halvdel af 10’erne opnåede Donbas-regionen store tilskud og subsidier fra den ukrainske statskasse. Derfor var det også «en god forretning» for regionen at løsrive sig fra Moskva.

Viktor Yanukovych og Donetsk-klanen

Den såkaldte «Donetsk-klan» havde fra anden halvdel af 90’erne en betydelig indflydelse på den daværende ukrainsk præsident Leonid Kuchma, der i 1997 gjorde en af Donetsk-klanens uformelle ledere, Viktor Yanukovych, til guvernør i Donetsk regionen. I 1999, 2000 og 2002 var Yanukovych med til at sikre Kuchma gode valgresultater i Donetsk-regionen.

I 2002-04 og 2006-07 var Yanukovych premierminister for hele Ukraine. Hans Donetsk-klan fortsatte selv efter Den orange Revolution i 2004 med at have en betydelig indflydelse på den vestvendte præsident Viktor Yushchenko. Det skyldes blandt andet, at Yushchenko – støttet af USA – ønskede at bevare Ukraine som enhedsstat, og derfor var villig til at indgå kompromiser med de såkaldte oligarker, herunder dem fra Donetsk-klanen.

Putins militære hjælp til Donetsk-klanen

I 2010 blev Yanukovych præsident for Ukraine. Da han i februar 2014 blev væltet af Maidan-revolutionen og flygtede til Rusland, og Putin efterfølgende annekterede Krim, besluttede Donetsk-klanen at bryde med regeringen i Kiev og sikre sin autonomi og immunitet via en de facto løsrivelse med russisk militær hjælp. Resten af historien kender vi, selvom vi desværre ikke kender slutningen.

Læst 1411 gange