Onsdag, 19. August 2015

Hvis blodige russiske angriberes støvler ikke var på Donbas' jord – ville krigen ikke være sket

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Svitlana Yeremenko – ukrainsk medie-ekspert. Svitlana Yeremenko – ukrainsk medie-ekspert. Foto: Privat billedarkiv.

Administrerende direktør og medieekspert på Pylyp Orlyk Institut for Demokrati delte sine tanker om begivenhederne i øst og russisk krigspropaganda.

Sin journalistiske aktivitet begyndte Svitlana Yeremenko i Donetsk under Gorbatjovs perestrojka, da Sovjetunionen brød sammen, og Ukraine i 1991 blev erklæret uafhængig.

Svitlana, du har arbejdet i lang tid som journalist i Donetsk, var chefredaktør for analyse- og informationsmagasinet «Skhid» (øst – på dansk, red.), medstifter af Donetsk Press-Club. Du kender sandsynligvis regionen godt og har mange venner og bekendte der... Hvad mener du om disse begivenheder, hvordan kunne det ske?

– Ja, jeg kender virkelig godt Donetsk-regionen, fordi som journalist har jeg rejst i næsten hele området. Og Luhansk-regionen besøgte jeg flere gange. Det er godt at kende til situationen i disse områder før krigen. Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at dette er i hvert fald ikke en borgerkrig – som Rusland forsøger at overbevise verden om, nemlig at ukrainere kæmper mod ukrainere.

Desuden tror udlændinge ofte, at der på disse arealer kun lever russere – sådan er det ikke. Næsten 60 procent er ukrainere, og der lever også grækere, jøder, tatarer, belarussere, armeniere, polakker og andre nationaliteter. Etniske russere udgør 25 procent.

Mange omkringliggende landsbyer taler ukrainsk. Og problemet er forskruet. Hvis de blodige russiske angriberes støvler ikke først var på Krims jord og derefter Donbas – ville der ikke være sket noget.

Men ... når vi taler om russernes skyld, vi er nødt til at være objektive. Der er ingen skam ved at indrømme det, men vi skal tale om vores misgerninger: præsidenten, regeringen og den kreative elite, samfund og journalister.

I 1990, da det ukrainske samfund i Donetsk åbnede en ukrainsk skole, var der 10 personer, der ønskede at gå der for hver plads, der var. Da vi oprettede det analytiske og oplysende blad «Skhid», stod forfatterne i kø for at blive trykt i det, trods det faktum, at bladet kom på ukrainsk. Jeg husker, da deltagerne ankom til Donetsk ukrainske musikfestival «Chervona ruta» («Rød rute» på dansk, red.), var hallen fyldt, trods det faktum, at de moderne sange udførtes af populære bands, der sang på ukrainsk.

Det vil sige, mange mennesker forbinder deres og deres børn fremtid med Ukraine og det ukrainske sprog. Og det var offentlighedens forsøg, men der var ingen politisk vilje.

Tvungen ukrainisering – det er også en myte fra russisk propaganda ligesom «den korsfæstede dreng». (Separatisterne fabrikerede en historie om ukrainske soldater, der skulle have korstfæstet en dreng. Red.). Og nu kan vi tale om, at vi virkelig ikke har haft en pro-ukrainsk regering og en virkelig ukrainsk præsident.

Hvert land lægger stor vægt på uddannelse af patriotisme for borgerne, mens Ukraine overlod disse regioner prisgivet til lokale oligarker, som havde pro-russisk politik og regionalisme, og i alle 24 år af den uafhængige ukrainske stat og plantede pro-russiske synspunkter. Donbas' beboere lærte ikke at elske Ukraine, men at blive fans af FC Shakhtar.

For eksempel, hver gang før det næste parlamentsvalg var byen helt fyldt med propaganda-billboards, der glorificerede Donbas. Men de havde ikke en eneste borger af ukrainsk oprindelse, som repræsenterede denne region. Som Vasyl Stus, Oleksa Pacific, Emma Andiyevska, Anatoly Solovyanenko, Vasyl Goloborodko og hundredvis af andre. Donetsk beboere så kun heltene fra sovjettiden og russere. Så folk var fanget i den russiske fremstilling af verden.

Desværre tilsluttede journalister fra regeringsvenlige medier sig dette. Det var særligt tydeligt under revolutionen af værdighed. TV-kanalen Inter og Den Første National, regionale TV- og radiostationer, print og online-udgaver tændte fjendtlighed mellem det østlige og vestlige Ukraine, truede med «banderivtsyamy» (negativt udtryk om de ukrainske nationalister, red.) og Højre Sektor, som de sagde, ville komme for at dræbe dem, så frygt og had. Og denne ild var velforberedt, Rusland kastede en lighter og kastede brænde i form af våben og lejesoldater, voldelige militante. Det vil sige, det er absolut en uerklæret Ruslands krig mod Ukraine.

Jeg vil også gerne understrege, at ikke alle de mennesker, der er tilbage i de besatte områder, støtter Rusland. Hver har forskellige omstændigheder, ikke alle har mulighed for at forlade deres hjem. Det er mange, som jeg ved, et hundrede procent støtter Ukraine, men er nødt til at blive der. Jeg er meget såret over, hvad der sker i de besatte områder. Jeg har mistet en af de bedste venner, Vasyl R., som var den ledende direktør for Donbas Opera, og som til enden forblev med holdet, men hans hjerte kunne ikke mere. Ukraine har mistet hundredvis af sine sønner ... en halv million mennesker blev tvunget til at forlade deres oprindelige hjem og gå planløst fra den «russiske verdens» invasionen. Og vi kunne ikke se enden på det ...

Ukraine er ved at tabe informationskrigen

I mere end et halvt år har den uerklærede krig fortsat samt kraftfuld, aggressiv information fra Rusland mod Ukraine. Eksperter slår alarm: Ukraine er ved at tabe informationskrigen, og det er en direkte trussel mod den nationale sikkerhed. ... Hvad kan du sige om det?

– For nylig fandt Donbas Media Forum sted i Kiev, hvor jeg udførte en præsentation og talte om, hvad der sker i det ukrainske oplysningsrum. I pausen blev jeg kontaktet af en journalist fra Polen, Stella Nesterova, som med stor bekymring sagde: «I Polen tror folk og selv journalister, at der i Ukraine er en borgerkrig, og at alle mennesker i Donetsk er separatister...». Den samme situation i Bulgarien, hvor alle russiske kanaler er aktive (min veninde, som bor der, kommer lige derfra. Men i Danmark, så vidt jeg ved, er det kun jeres hjemmeside, der objektivt og dybt oplyser om krigen i Ukraine. Disse eksempler er bevis på, at Ukraine er ved at tabe informationskrigen på internationalt niveau.

Vi har endnu ikke skabt en stærk radio- og TV-kanal. På kanal 1+1 sendes «Ukraine Today», men det har ikke tilstrækkelig kapacitet og personale. Meget lidt arbejder ambassader, nogle af dem har stadig ikke ambassadører. Rusland er i verden repræsenteret ved mere end 70 kulturhuse, og Ukraine, desværre, har gennem 24 års uafhængighed undladt at skabe en institution som Goethe Instituttet, British Council, Polsk Institut. Desuden bliver begivenhederne i øst ofte fremhævet af journalister, der kun har hørt lidt om Ukraine, og deres redaktioner er stationeret i Moskva.

Og nogle gange på respektfulde udenlandske kanaler viderebringer vores eksperter partisk information om Ukraine. Eller, for eksempel, udgiver den polske avis Rzeczpospolita et interview med repræsentanter fra «Opposition Blok» – tidligere tilhængere af Janukovitj. Så internationale medier spiller op til den russiske propaganda. Så jeg tror, at oplysningerne om krigen på det internationale plan, mister vi. Desværre.

Informations-isolation af de besatte områder

I dine taler og publikationer forsøger du at henlede offentlighedens opmærksomhed på situationen i medierummet i de besatte områder og oplysninger om, at der faktisk er tale om isolation. Mennesker, der er der, modtager stadig ikke oplysninger fra Ukraine?

– Ja, det er sandt. Folk i de besatte områder har i mere end atten måneder ikke kun været under militær besættelse, men også i informationsmæssig belejring. Beboere i Donbas føler sig adskilt fra verden, forrådt af Ukraine på grund af den løbende informationsblokade. Hver dag i de besatte områder bliver der hældt tonsvis af beskidt propaganda og direkte løgne i hovederne på borgerne fra 10 russiske nyhedskanaler, separatistiske tv-kanaler: «Oplot», «Novorosyya», «Donetsk Republik».

Hjemmesiderne «Novorossiya» og «Nyheder fra Donetsk Republik» overbeviser borgerne om fiktive grusomheder fra den ukrainske hær. De russiske aviser «Komsomolskaya Pravda», «Moskovskiy Komsomolets», separatistiske «Novorossiya» og «Donetsk Folkerepublik» videregiver de russiske angriberes politiske ideologi.

Det samme i Luhansk regionen. Separatisternes talerør – hjemmesiden «Luhansk Informationsportal» udspreder kynisk løgn. De tre publikationer: «Luhansk Liv», «21. Århundrede» og «Express-klubben» forgifter folks sind. I marts sidste år erobrede de faciliteterne på TV-kanalen IRTA kampagne for at slutte sig til militsen, der forårsager had til Ukraine og den ukrainske hær, skræmmer med ikke-eksisterende NATO legioner.

De nationale medier her længe ikke sendt. Om nyheder fra Det Store Ukraine kan man kun kende til fra internettet. Men i den sidste tid har internettet oftere og oftere ikke virket, da linjerne er blevet skadet under angrebene, internetudbyderne lukker ned af ukendte årsager, eller folk har ingen penge.

Efter vores mening var en stor fejl fra forsvarsministeriet og sikkerhedstjenesten, at der oprindeligt ikke var oprettet tv-platforme. Og indtil nu er problemet med udsendelse af ukrainske kanaler i de besatte områder ikke blevet løst, selv om der er en sådan erfaring i verden. For eksempel kanalen «Belsat», der sender til Hviderusland fra Polen. Vi kunne låne erfaring fra «Voice of America» og «Radio Liberty» under den kolde krig.

For sådan en stærk indflydelse på borgernes sind fra Rusland falder tilhængere af Ukraine i de besatte områder hver dag – folk ændrer deres synspunkter under indflydelse af propaganda.

Huller i informationspolitiken fra staten forsøges løst af civile organisationer. For eksempel udgiver NGO'en «Vælgernes Komite» og Donetsk Press-Club for internationale tilskudsmidler avisen «Voice of Donbas» og udsender den i de befriede Donbas-områder. «Hromadske TV i Donetchyna» (offentligt tv i  Donetsk-regionen, red.) og hjemmesiderne «Ostriv» og «Donbas Nyheder» formidler objektiv information om livet under besættelsen.

Det blev først for nylig rapporteret af Ministeriet for Information, at man endelig fandt 8 kraftige sendere, som Polen gav og 15, som Litauen gav. Derfor begyndte ukrainske kanaler endelig at tale i de besatte områder.

I stedet for det ødelagte tårn på bakken Karachun nær Slovjansk (Donetsk-regionen), der leverede ukrainske udsendelse i byer Slovjansk og Kramatorsk, blev et installeret midlertidigt. Dette gør det muligt at sende 30-50 km.

Vi har et alvorligt problem i grænseområderne: Sumy, Kherson, Chernihiv, Kharkiv og Zaporizhia spredes russiske kanaler, og vores borgere er udsat for kraftig russisk propaganda.

Manglen på redaktionspolitik

I analytiske rapporter af Pylyp Orlyk Institut for Demokrati bemærkes, at mange publikationer i Ukraine ikke har ændret deres redaktionspolitik under den uerklærede Ruslands krig mod Ukraine. Efter din mening, hvorfor er det sådan?

– Ja, monitoreringen, som vi gjorde i januar, marts og juni viste, at nogle print- og Internetpublikationers redaktionspolitik ikke har ændret sig under forholdene med krig. Det er rigtigt – krig. Jeg tror, man har brug for at kalde en spade for en spade – i Ukraine er der en uerklæret Ruslands krig mod Ukraine, og ikke en anti-terroristisk operation.

Men, måske er det sådan, at når regeringen ikke benævner krigen som krig, har redaktører af mange publikationer ikke fundet det nødvendigt i almindelighed at informere deres borgere om begivenhederne ved fronten, problemet med de sårede, ofrenes familier, volontører, flytninge og frivillige. Journalister fra nogle medier dækker uprofessionelt, forudindtaget og til tider kynisk militære emner, ser ikke og udvikler ikke vigtige sociale emner, går udelukkende efter fakta. Ofte overtrædes de etiske regler.

For eksempel er Kharkiv avisen «Vremya» (tid – på dansk, red.) og «Kharkiv Nyheder» tavse om krigen, og «Donetsk Nyheder» analyserer ikke årsagerne til det skete, faktisk kaldes Rusland ikke besætter. Dårligt fremhæves disse spørgsmål i Zhytomyr avisen «Zhytomyrschyna», «Echo», Sumy avisen «Vash Chance» (Jeres Chance, red.) og hjemmesiden «Sumy – info». Spørgsmålet er, om mediernes ejere og redaktører generelt erkender, at der er en rigtig krig i Ukraine?

Et problem er, som vi hele tiden er opmærksomme på, at aviser og hjemmesider er fulde af pressemeddelelser af tvivlsom kvalitet og anvendelighed. Ofte er der en mangel på analytiske materialer og forskellige genrer. At regionale medier opfylder kun én af sine funktioner – oplyser, men prøver ikke dybt at afdække en bestemt situation.

Brug for mere positive ændringer i medierne

I henhold til dine observationer, er ukrainske medier ændret efter revolutionen af værdighed?

– Positive ændringer er der. I Ukraine begyndte offentligt tv at arbejde – en stor sejr for offentligheden. Der arbejder aktivt undersøgende journalister: Dmytro Hnap, Anna Babinets, Natalia Sedletska, Oleksii Shalaiskyi og andre. Mange journalister risikerer deres liv ved at fremhæve begivenhederne ved fronten. Desværre har medierne generelt ændret sig meget lidt.

Vi observerer, at med hensyn til Maidan, var der i medier var en stor mængde materiale med tegn på bestillingsarbejde (det kaldes jeans, en ny måde at benævne det, red.). Det var særlig tydeligt før parlamentsvalget i 2014, hvor nogle mediers antal af skjulte reklamer tog fart.

I juni i år har vi også observeret vækst i antallet af materialer med jeans, forkert mærket og reklame i regionale medier til 28 % (marts – 22 %). De fleste jeans var placeret i printmedier i Donetsk, Kharkiv, Zhytomyr og Odessa.

Faktisk viste det regionale medieindhold, at uofficielt er valgkampen allerede er i gang, og journalister blev involveret i kapløbet. (Valg til de lokale myndigheder vil blive afholdt i Ukraine 25. oktober 2015). Ruslands uerklærede krig mod Ukraine, problemet med de sårede, familierne til de dræbte og fordrevne i de regionale medier kom igen i baggrunden.

Ved opsummering af arbejdet af de mange eksperter konstaterer vi, at en positiv udvikling er der, men den er kritisk lav. Vi er i øjeblikket vidne til en paradoksal situation: på den ene side kalder journalister på udrensning af korruption, kræver ærlighed fra regeringen; på den anden side er de selv næsten uændret.

Medieejere, redaktører og journalister bør mere reflektere over deres ansvar over for samfundet. Uden professionelle, ærlige, uafhængige medier vil et nyt Ukraine ikke blive bygget.

Men vi tror på forandring til det bedre!

***

Pylyp Orlyk Institut for Demokrati foretager løbende overvågning af de regionale medier i otte regioner i Ukraine og udgiver analytiske rapporter, der giver en mulighed for at se både positive og negative aspekter af information i medier under krigen.

Læst 1329 gange Senest ændret Mandag, 28. November 2016

Made by Amaze Studio Team