Mandag, 22. Juni 2015

Ilovajsks kedlen. Stemplet «Hemmeligt».

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Ueksploderet mine i Ilovajsk. Ueksploderet mine i Ilovajsk. Foto: Privat arkiv.

En ukrainsk studerende, der levede i Ilovajsk før de militære handlinger, fortalte om sit helvede i sin hjemby.

Langvarig ATO, men i virkeligheden en blodig krig i Donbas, tager ikke kun livet af civile og militære, men sletter også ukrainsk by fra kortet.

Jeg voksede op i den lille ukrainske by Ilovajsk, der fik bedrøvet berømthed i sommeren 2014. Hvem ville have troet, at et upåfaldende jernbaneknudepunkt med en befolkning på 17.000 mennesker ville blive et strategisk objekt i løbet af Antiterrorist Operationen.

Under den fredelige himmel

Den ukrainske Ilovajsks historie sluttede for et år siden, da den «russiske verden» ramte Donbas. Byen blev smadret, bombet og udslettet. Den eksisterer ikke. Nu er der kun tilbage fra hukommelsen at fremdrage fragmenter om et lille hjemland.

Byen var dog provinsiel, men den var beboelig. Der fungerede fire skoler, to klinikker, et hospital, Kulturhus, danseskole, kreativitetshus, byens bibliotek, stadion, sportskompleks og, selvfølgelig, forsørger for Ilovajsks beboere – jernbane (fordi 60 % af befolkningen arbejdede der).

Det er nødvendigt at erkende, at livet i Ilovajsk var temmelig ensformigt: hjem – arbejde – hjem, til skole – fra skole, til børnehaven – fra børnehaven. For at få kulturelle oplevelser kørte byens borgere til Donetsk.

Det var intet problem, fordi turen tager kun op til en time med bil eller halvanden time med bus. Men i stedet bemærkede jeg, at der på gaderne blev afholdt kulturelle arrangementer, som samlede ilovajchan. (Ilovajsks beboere, red.) flere gange om året.

Hjemlig Byens Dag

Hver første søndag i september fejredes Byens Dag. Ingen af stjernerne sang for Ilovajsk, folkeforlystelser (attraktioner) var fraværende, og DJs fra Europa lavede ikke diskotek under åben himmel. (Sådanne ting foregår i de store ukrainske byer. Red.) Alt skete meget mere beskedent og «hjemligt».

I byens centrum dannedes en enorm kolonne af skolebørn og arbejdere fra statsvirksomheder, der var i maskeradekostumer med plakater og mange rekvisitter og gik til parken. Nogle gange strakte processionen sig over en halv kilometer (for en lille by er det en masse!).

Det er bemærkelsesværdigt, at repræsentanter for forskellige organisationer konkurrerede med hinanden om, hvem der var den bedste. Derefter begyndte koncert med dans og sang på stadion. Aftenens højdepunkt var et festligt fyrværkeri. Men på dette tidspunkt sluttede Byens Dag sjældent. Normalt varede festlighederne indtil daggry.

Den ukrainske 9. maj

Blandt alle fester med «samlende funktion» kan tilskrives Ukraines Grundlovsdag (Konstitutions Dag), og Ukraines Uafhængighedsdag (ja, disse fester var meget populære i Ilovajsk før), og nytår, og jernbanefunktionær-dag, og den 9. maj (slutningen af Den Anden Verdenskrig, red.).

Apropos om det «fascistiske Ukraine». Da Ilovajsk var ukrainsk, blev der hvert år iscenesat demonstrationer og koncerter den 9. maj. Stadig huskede ukrainerne, hvordan deres bedstefædre kæmpede.

Livet i en lille by gik sin gang. Den ændredes aldrig af politiske kræfter i landet. Alt var som altid: lave lønninger, priserne på produkter som overalt, og enorme revner i asfalten. Med fremkomsten af den «russiske verden» har situation ændret sig (med undtagelse af sidste punkt).

Ilovajsk er en død by

Kælderen fugtig, maden laves over ilden, de flygter fra Grad, fløjtende granater falder tilfældigt – det var Ilovajsks august 2014. Denne måned bragte enorme ødelæggelser og krævede hundredvis af liv af civile og de tapre ukrainske soldater.

«Ilovajsks kedlen» gik over i historien for Ukraine som den blodigste i løbet af Antiterrorist Operationen i Donbas. Nederlaget for Ukraines væbnede styrker vækkede ikke kun offentligheden i vores land, men også langt ud over landets grænser.

Under aktive militære handlinger var jeg i Ukraine, men mine tanker tilhørte Ilovajsk, fordi der var min far. Han er en handicappet person, som på de «tre ben» ti gange om dagen måtte gå ned i kælderen for at øge chancen for at overleve i en brutal krig.        

Efter flere dages kampe i Ilovajsk forsvandt lyset, endda et par dage også gassen. I telefonen sagde min far, at borgerne var helt afskåret fra verden: «Vi ved ikke, hvad der foregår i byen lige ved siden af. Vi hører kun den megen ild. Det er forfærdeligt».

Hele dagen læste jeg nyheder fra fronten i håbet om, at dette helvede snart ville ende. Det endte. Efter en måned. Ukraines væbnede styrker led nederlag.

Efter «kedlen»

Den 4. september vendte jeg tilbage til Ilovajsk. Nærmende mig byen følte jeg fysisk lugten af død. I motorvejen var der i længde og bredde blevet udskåret tank-spor, og den var fyldt med kratere fra granater, træer «sov» på sider af vejen og «krammede» jorden, elmaster var som brækkede rygge.

Jeg vil bemærke, at Ilovajsk er opdelt i to dele med jenbanespor. Borgerne kalder dem «by» og «den anden side». «Byen» var besat af dnrovtsami (Donetsk Folkerepubliks soldater, red.), og «den anden side» af den ukrainske hær. Ved kørsel langs «den anden side» så jeg udseendet af helvede. Krigen havde fejet alt væk på sin vej, efterladt var kun de ueksploderede miner.

Når jeg kørte, så jeg fra bilens vindue et for mig nyt arkitektonisk ensemble: et hus uden tag, et hus med ingen vægge, intet hus, intet hus, et hus uden vægge. Og så på ubestemt tid. Skole № 14, hvor det ukrainske militær var, blev fuldstændig ødelagt, og i dens gård var der udbrændte biler.

Jeg ankom i «byen». Et hus uden tag, et hus med ingen vinduer, hus uden vægge, forkullet hus, et hus med et hul i væggen, intet hus. Jeg havde allerede set det.

Folk på gaden var få, kun ved et transportabelt salgssted for vinduer var der en kø. Butikker fungerede ikke og markedet heller ikke. Jernbanen var ødelagt. Folk var glade for at dnrovtsy havde sparket «ukropov» (ukrainske soldater, red.) ud, og beklagede sig samtidig over deres tidligere liv.

Det var forfærdeligt at nærme sig mine forældres hjem. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan det kommende møde ville være.

På tærsklen så jeg min far. Han var mager og gråsprængt. Længe krammede og græd vi.

De «Ilovajske hemmeligheder»

Efter krigen boede jeg i Ilovajsk i kun to uger. Kunne ikke længere. Jeg er ukrainer. I løbet af denne tid lærte jeg, hvordan folk begravede deres døde slægtninge i gårdene, hvordan de havde boet i kælderen hele måneden, hvor skræmmende det var, hvordan de kogte mad over ild ved siden af huset, hvordan deres huse styrtede sammen om dem, hvordan nogle fik syet eller amputeret arme og ben, hvordan ukrainske tilfangetagne soldater reparerede tagene.

Det vides ikke, hvor mange civile, der blev dræbt af kugler. Det vides ikke, hvor mange ukrainske soldater, der døde. For nærmere oplysninger om forløbet af operationen i Ilovajsk er stadig klassificeret som «Hemmeligt». For eksempel nægtede den tidligere forsvarsminister Geletey, på et møde i Verkhovna Radas midlertidige undersøgelseskommission om Ilovajsk, at indberette oplysninger foran journalisterne og forlod mødet.

Senere meddelte Ukraines militære anklagemyndighed, at under kampene blev der dræbt 459 soldater. Chef for bataljon «Donbas» Semen Semenchenko, der kæmpede i Ilovajsk, taler om 1.000 ofre. Men ilovajchane siger, at kampene dræbte omkring 3.000 ukrainske soldater! Dødsfald blandt dnrovtsev var 10 gange mindre – omkring 300 mennesker.

Hvis man ikke deler op i «vores» og «fremmede», så har jeg ondt af de mennesker, der døde, som mistede deres kære, som nu ikke er hjemme (både bogstaveligt og billedligt). Ønsker ikke at krigen også tager menneskeligheden fra os.

Bor på russisk

Nu er Ilovajsk en helteby af den fantastiske Novorossiya (Nyrusland, red.) med sin falske magt. Mennesker, der er i deres liv ikke nåede noget med deres hjerne, opnår nu med våben at være hoved for byen.

For Ilovajsk blev ordet «leve» omdannet til ordet «overleve». Fødevarepriser hoppede 2-3 gange sammenlignet med priserne for de samme produkter, der sælges på områder under Ukraines kontrol. Det maksimale lønniveau – 1.500 UAH (hryvnia), men kun på jernbanen (som er restaureret for at forsyne de militante med militært udstyr fra Rusland).

Offentligt ansatte modtager løn eller humanitær bistand, eller modtager ikke noget. Pensioner betales regelmæssigt i størrelsesordnen 1.000 UAH for alle, uanset anciennitet. Der er ingen understøttelser.

Sammenlignet med det foregående liv, optrådte nye situationer – dual-valuta monetært system (hryvnia og rubler), hærfører som den mest indflydelsesrige myndighed i byen, udgangsforbud, de militante som lokale eliter, de manglende retslige rammer og «humanitarka» (humanitær hjælp, red.).

Ilovajchane er glade for, at ingen nu truer den russisktalende befolkning.

Oversættelse af Olena Yanykh

Læst 1157 gange Senest ændret Tirsdag, 5. Juli 2016

Made by Amaze Studio Team