Lørdag, 11. Juli 2020

Mine oplevelser i Ukraine. Del 2 – Lenin og byens kunst

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Lenin og byens kunst – Simferopol. 2007/2011. Lenin og byens kunst – Simferopol. 2007/2011. Foto: Jørgen Deleuran.

Rejsen forsætter i Krim. Hvordan oplever dansk redaktør på Curiousua.com den ukrainske halvø. Her er 2. del af Jørgen Deleurans fortælling.

Min ferielejlighed indfriede fuldt ud mine forventninger. Entre, toilet med bad, fuldt udstyret køkken med to spisepladser, opholdsrum/soveværelse med sofa, sofabord, stol, tv og dobbeltseng. Istandsat for ikke så længe siden. Samt en altan, der vendte ud mod Sevastopol Gade. Da jeg var kommet til rette med mine ting, besluttede jeg at gå ud at se på byen og købe lidt forsyninger til køleskabet.

Nede på gaden gik jeg mod hovedgaden Kirova Boulevard, drejede til højre mod centrum og kom et øjeblik efter til Lenin Pladsen. Jeg gik over for at studere statuen, der stod der på sin piedestal og skuede ud over folket på pladsen. Det var første gang, jeg så en Leninstatue i sin "hjemlige omgivelse" – altså i et land, hvor Lenin havde haft direkte politisk indflydelse på landets udvikling og folkets hverdag. Tidligere havde jeg set den Leninstatue, der stod i Isterød ved Hørsholm, hvor den var placeret på en lille høj ved Tidens Højskole (den tidligere herregård Nebbegård), som tilhørte Sømændenes Forbund. Og som havde skabt både diskussion og forargelse blandt folk i det ret velhavende område. Noget, der sikkert havde passet sømandsbossen fint, da han som bekendt aldrig gik af vejen for at sætte sindene i kog.

lenin statue simferopol crimea ukraine curiousua.com photo joergen deleuran

Lenin Pladsen i Simferopol. 2011.

Det må her være passende at indskyde hvordan, en Leninstatue endte i Danmark. Sømandsbossen befandt sig jo på den danske venstrefløj og havde forbindelser til diverse ambassader fra socialistiske og kommunistiske lande. En dag dukkede to diplomater fra den sovjetiske ambassade op på hans kontor og spurgte ham, om han havde lyst til at få en statue af Lenin. Sømanden sagde, at det ville han da godt. Han tænkte, at sådan en kunne pynte på hans skrivebord. Nogle dage senere blev han ringet op fra Tidens Højskolen med beskeden om, at der rendte en håndfuld russere rundt på højskolens grund, hvor de tog forskellige steder i øjesyn og lavede opmålinger. Hvad skulle det til for? Så kontaktede sømanden den sovjetiske ambassade for at få at vide, hvad de lavede på højskolens grund. Svaret var, at de var ved at undersøge, hvor det bedste sted var til at placere den statue, som han havde sagt ja til. Først da gik det op for ham, at der ikke var tale om en lille statuette til hans skrivebord, men om en flere meter høj statue.

Fra Lenin Pladsen gik jeg videre og drejede lidt efter til venstre ind i gågaden Karl Marx Gade. På hver siden af gaden var der meget smukke og velholdte bygninger, og der var mange mennesker, der var på vej gennem gaden, stod og snakkede, var på vej ind i eller ud af butikker og caféer eller sad på bænkene og nød det gode vejr. Et rigtig hyggeligt sted, som jeg straks fattede kærlighed for.

karl marx street simferopol crimea 2007 ukraine curiousua.com photo joergen deleuran

Karl Marx Gade. Beboere og forretningsfolk må køre til og fra gaden i langsom fart. 2007.

Et stykke oppe ad gaden kom jeg til parlamentet Verkhovna Rada. Bygningen udstrålede, som den slags altid gør, magt. Man er aldrig i tvivl, når man møder bygninger, hvor magtfulde mennesker holder til.

verkhovna rada simferopol crimea ukraine curiousua.com photo joergen deleuran

Krims parlament Verkhovna Rada. 2007.

Til højre for parlamentet så jeg en lille park, som jeg stilede over mod. Ret hurtigt stod det mig klart, at der her var tale om et mindesmærke for begivenheder, der var sket under 2. Verdenskrig – eller, som man sagde i Sovjetunionen, Den Store Fædrelandskrig. På et fundament stod en T-34 tank, og på hver side af den var der en række hvide søjler, hvorimellem sorte stenplader med indgraverede navne var placeret. Der var tale om, at denne T-34'er havde været med til at jage nazisterne ud af Simferopol, og at stenpladerne bar navnene på sovjetiske soldater, der faldt i slaget om Simferopol, og siden blev begravet der på pladsen. Foran T-34'eren var der sat store blomsterdekorationer. Senere skulle det gå op for mig, at man i Ukraine – og vel også i andre tidligere sovjetstater – gør meget ud af at mindes det, der dengang skete. De har så også så meget mere at mindes, end f. eks. vi danskere har. Deres ofre under krigen var ufatteligt store.

the victory square t34 simferopol crimea ukraine curiousua.com photo joergen deleuran

Sejrspladsen med T-34'eren, der var med til at fordrive nazisterne. 2010.

Lige ved siden af Sejrspladsen var et byggeri i gang. Ikke noget helt almindeligt byggeri. Meget stort med tårne og løgkupler. Med andre ord en katedral. Det er jo ikke hver dag, at nye store katedraler bliver bygget, og jeg var nysgerrig efter at få at vide, hvad årsagen var. Det viste sig, at der på stedet tidligere havde ligget en katedral, nemlig Aleksander Nevsky Katedralen, som havde været Krims største katedral, og som var blevet bygget i årene 1810–1829. Grunden til, at den ikke længere var der, skal findes tilbage til den 27. september 1930. Der blev den, efter ordre fra Josef Stalin, sprængt i luften. De seneste år havde der været en livlig diskussion om, hvorvidt den skulle genopbygges. Det var endt med, at man besluttede, at det skulle den, og når den en dag står færdig, vil den igen være Krims største russisk ortodokse katedral.

alexander nevsky cathedral simferopol crimea ukraine curiousua.com photo joergen deleuran

Aleksander Nevsky Katedralen under genopførelse. 2007.

Fra katedralen fortsatte jeg til højre hen ad Rosa Luksemburg Gade tilbage mod Kirova Boulevard. Hvor de to gader mødtes, fandt jeg endnu en park. At gå gennem denne park var en særlig oplevelse, for her var ikke blot bænkene kunstfærdigt udformet, der var også placeret en mængde kunstværker. De to store "hjul", hvorpå der var monteret de tolv stjernetegn. Dragen – uden Sct. Jørgen, men med hans sværd igennem sig. Manden i den sorte kutte, sværdet i højre hånd og guitaren på ryggen. Ham døbte jeg straks "Dødens trubadur". Motorcyklen med vinger i stedet for baghjul – og mange andre fantasifulde figurer.

art motorcycle simferopol crimea ukraine curiousua.com photo joergen deleuran

Motorcyklen med vinger – et af mange kunstværker i parken. 2010.

I parken fandtes der også en udendørs restaurant, som jeg gik ind på. Her bestilte jeg en ret med lammekød samt en halv liter øl. Det var ren nydelse, både hvad angik maden og øllet, men også at sidde der og nyde den sene men varme eftermiddag og det liv, der udspillede sig rundt om mig.

Mæt og godt tilpas gik jeg hen ad Kirova Boulevard til det store og velassorterede supermarked Silpo, hvor jeg forsynede mig med, hvad jeg skulle bruge af fødevarer til resten af dagen og den næste med. Næste dag ville jeg udforske byens markeder, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord – i hvert fald alt, der har en størrelse, så man kan bære det væk. Den slags steder finder jeg spændende, og jeg ville gerne købe bl. a. friske frugter og grøntsager.

Da jeg havde bragt mine varer til lejligheden, lagde jeg mig på sengen og slappede af med min kriminalroman, som jeg ikke havde fået læst færdig under min togtur fra Kiev. Senere ville jeg gå ud i byen igen for at opleve Simferopol by night.

Læst 122 gange Senest ændret Torsdag, 30. Juli 2020

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Made by Amaze Studio Team